Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

41 Garnene »gives« paa samme Maade som i Kattegat ved at sejles eller drives ud, i Almindelighed sejles dog Hankegarnene ud. Man driver med dem fra Solnedgang til tidlig Morgen, da de trækkes. Dette sker for Hankegarnenes Vedkommende, ikke som Tilfældet er med Næringer, der hales ind over en Rulle i Stevnen, men derved, at de hales ind over Siden af Fartøjet, hvortil fordres to Mand, en, som haler i Drivtrossen, og en anden, som fisker ind paa Undersimen. Naar Garnene ere bjergede, sejles til Hjemstedet eller nærmeste Afsætningsplads. Der bruges ingen Lanterne paa Garnene her i Beltet, idet man mener, at dette vildleder Dampskibene i deres Manøvrer for at gaa afvejen for Garnene. Derimod bruges en klar Lanterne i Fartøjet og man gjør Regning paa, at Skibene da altid holde i Læ af denne. Det er anført under Beskrivelsen af Sildefiskeriet- ved Halsnæs, at man der i de senere Aar mere har sænket Drivgarnene (kobbet dem). Dette bruges ikke i Beltet, og kan ikke bruges der, da Farvandet paa sine Steder er saa grundt, at man ved at sænke Garnene vilde risikere, at de tog Grunden, hvorved de vilde forlises eller i al Fald havareres stærkt. Derimod bundsættes Garnene sent paa Efteraaret paa samme Maade som ved Sjællands Nordkyst. Man gaar i de senere Aar niere og mere over til at anskaffe Næringer, da disse antages at fiske bedre end Garnene af ældre Konstruktion. For at benytte Næringerne til Drivgarnsfiskeri maa de Fartøjer, som benyttes, ikke være altfor tunge, da Garnene ikke taale det Træk, som kommer i dem, naar der fiskes i Storm og Søgang. Paa Steder, hvor Fartøjerne ere særlig store, benytter man sig derfor endnu af de ældre Hankegarn. Efteraarssildefiskeriet i Store Belt, som foregaar fra August til November, drives i Begyndelsen af Fisketiden paa Dybet ved Kallundborg, Romsø og nordfor Sprogø. Længere hen i Fisketiden gaar man sydfor Sprogø, og i Sildens Legetid i Slutningen af September ind i Kroge og Bugter paa saadanne Steder, hvor Dybet støder nær til Land, som i Langelandsbeltet, ved Albuen o. desl. Efter den første Halvdel af Oktober fanges de fleste Sild paa Grundene, hvor Garnene da i Almindelighed bundsættes, men en stor Del Fiskere gaa paa denne Tid sydpaa til Grundene mellem Øerne nordfor Lolland ved Albuen, hvor der drives efter Silden. Fiskerne fra den nordligste Del af Store Belt fiske paa samme Maade, men gaa ikke saa sydligt, sjældent sendenfor Sprogø. Den bedste Lejlighed for Drivgarnsfiskeri i Beltet er Osten- eller Vestenvind, idet Garnene da komme til at staa lodret paa Sildens Vandreretning. I Begyndelsen af Fiskeriet regnes Vestenvind og Nordenvande for at være det bedste, senere Østenvind og Søndenvande. Med Hensyn til Sildefiskeriets Fordeling og Størrelse paa de forskjellige Pladser i Store Belt henvises til Kort E og til Statistiken Tabel I. Fiskepladser. 3. I Sundet og Farvandet Syd derfor. Grændserne for Sundet regnes at være: Mod Nord Linien Kulien — Gilbjerghoved, mod Syd Linien Falsterbo—Stevns, men da der drives et temmelig betydeligt Sildefiskeri længere Syd paa forbi Stevns og ved Møens Kyster, medtages dette Farvand i nærværende Beskrivelse. De Fartøjer, som benyttes til Sildefiskeriet i Sundet, ere i Almindelighed aabne Baade eller Halv- dæksfartøjer; Syd derfor, fra Stevns og fra Grønsund, bruges Dæksfartøjer. Tegninger af saadanne Fartøjer ere fremstillede PI. 33 og 34, den sidste Type vel kjendt herhjemme under Navnet »Stevnsbaad«, der 1 Bygningen ligner en Del de fra Issefjorden og svenske Kyster benyttede Dæksfartøjer, PI. 31. Redskaberne bestaa udelukkende af »Næringer«, Pl. X, som de ovenfor beskrevne. Næringerne ere dog her i den sydlige Del af Sundet større i Dybden (se Side 38) end andre Steder. Redskaberne benyttes forskjelligt, som Sættegarn eller Drivgarn, paa de forskjellige Stedei i Sundet, hvilket vil fremgaa af nedenstaaende Beskrivelse over Fiskepladser og deres Benyttelse til Sildefiskeri. Fartøjer og Redskaber. G