Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

Forfatter: C. F. Drechsel

År: 1890

Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 639.2 Dre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 267 Forrige Næste
42 Fiskepladser. svenske komme Som bekjendt er Fiskeriet i Sundet fra gammel Tid blevet drevet i Fællesskab af danske og Piskere, idet Farvandet er af en saadan Beskaffenhed, at det ikke kan undgaaes, at Fiskerne ind paa hinandens Territorium, hvilket nødvendiggjer Fællesfiskeri her. Sildefiskeriet i den nordlige Del af Sundet udenfor Kronborgpynten foregaar i Reglen ikke udenfor Nordgrændse, herfra dog undtaget det, som nu drives tilsøs i Kattegattet med Dæksiartøjer, som beskrevet. Fra Hornbæk sættes Redskaberne fast i Rækker udfor egen Kyst i 14—15 Favne Næringerne sættes for et Dræg for den Ende, som Den anden Ende ankres op for en Redskabet kommer hænder derved ikke sjældent, at det svajer for denne holder, medens den Ende som er opankret for Stenen ikke Uorden i Garnene, men deres Sundets Side 38 Vand, hvor de bundsættes som forklaret Side 39. er nærmest ved Land, hvorpaa som Mærke anbringes en Tønde. indstroppet Sten, afmærket med en Træbøje med Ris paa, det saakaldte * Steck herved til at staa tværs paa Strømmen, og det noget fra sin oprindelige Retning, idet Drægget flytter sig. Herved kommer dog i Almindelighed iagttages af dem, som sætte senere. Gillelejefiskerne sætte deres Næringer i V. Retning maa nøje benytte imidlertid paa den inderste den som Fiskerne fra Rå benytte derimod Drivgarnsfiskeri paa samme Maade som forklaret Deres Garn ere større, og navnlig dybere end de, der almindeligst eller N. V. for Hornbækkernes. De ikke Dræg til at opankre dem for, kun en indstroppet Sten for hver Ende og Tønde Ende af Garnlængden. Denne Maade at sætte Garnene paa har til Følge, at med haardt Vande kunne de drive å 3/4 Mil fra den Plads, hvor de udsættes, saa at de, naar de skulle trækkes næste Morgen, maa seges paa et helt andet Sted, end hvor de udsattes. Foruden dette medfører denne Sættemaade ogsaa den Ulempe, at Garnene, naar de drive for Strømmen, kunne fiske Vragstumper, Ankere o. desl. og at ofte paa denne Maade flere Garn kunne havareres eller drive i hverandre, saa at de blive uklare. Hornbækkernes Maade at sætte Garn paa synes altsaa bedre end Gillelejernes, men disse have den Grund til at benytte deres egen Maade, at deres Garnlængder ere større end Hornbækkernes, saa at de ikke vilde kunne taale det Tryk af Strømmen, som de vilde være udsatte for, hvis de vare opankrede for begge Ender. Hverken Gilleleje- eller Hornbækfiskerne blive ved deres Garn om Natten. De svenske Fiskere fra Kulien til Hittarp, som fiske her, sætte Garn paa samme Maade som Gillelejefiskerne, og i Almindelighed udenfor de danske Garnlængder. Kun naar Silden trækker nær danske Kyst, sætte de ind imellem de danske Redskaber, men benytte da altid samme Sættemaade de danske Fiskere. for Halsnæsfiskernes Vedkommende. bruges fra dansk Side, og naar de med fralandsvind give Garn tæt under den danske Kyst og drive udefter, opstaar der ofte Kollisioner imellem deres og de danske Redskaber. I den seneste Tid begynder der at udvikle sig et søgaaende Drivgarnsfiskeri fra Gilleleje i Lighed med det, som fra Fiskerlejerne ved Issefjorden drives i Kattegat, og dette vil selvfølgelig medføre meget store Forandringer i den nuværende Fiskemethode og de dertil anvendte Fartøjer. I den øvrige Del af Sundet er Sildefiskeriet kun af nogen Betydning for Fiskerlejet Sletten og sydetter. Nord for dette Leje er man nemlig paa den Tid, da dette Fiskeri foregaar, fra August til November, beskjæftiget med Aalerusefiskeri. Næringerne bundsættes her paa en egen Maade, idet der først udsættes to Næringer, opankrede for en Sten med Afmærkning til Overfladen. Til den anden Ende af denne Garnlængde er fastgjort et Dræg, der ligeledes afmærkes med en Tønde, og til dette Dræg er den øvrige Garnlængde fastgjort. Partøjet fastgjøres til den anden Ende af Garnlængden, og bliver ved Garnene, naar Forholdene gjøre det ønskeligt. Som Drivgarn bruges Næringerne mest i Flinterenden, Drogden og Kjøgebugt i Forening med svenske Fiskere. I Begyndelsen af Fisketiden fiskes mest i Flinterenden og Drogden, men senere fiskes næsten udelukkende i Kjøgebugt og ved Udløbet af Kalvebodstrand, hvor der derfor i den senere Tid af den danske Regjering udlægges et Fyrskib til Vejledning. Udsætning og Bjergning af Næringerne foregaar ligesom ovenfor beskrevet, men selve Fiskeriet drives sjældent her, saaledes som i Store Belt, med Garnlængden staaende en hel Nat igjennem, i Almindelighed kun nogle faa Timer, fordi man ofte