Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen
Forfatter: C. F. Drechsel
År: 1890
Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 639.2 Dre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
Fiskepladser.
svenske
komme
Som bekjendt er Fiskeriet i Sundet fra gammel Tid blevet drevet i Fællesskab af danske og
Piskere, idet Farvandet er af en saadan Beskaffenhed, at det ikke kan undgaaes, at Fiskerne
ind paa hinandens Territorium, hvilket nødvendiggjer Fællesfiskeri her.
Sildefiskeriet i den nordlige Del af Sundet udenfor Kronborgpynten foregaar i Reglen ikke udenfor
Nordgrændse, herfra dog undtaget det, som nu drives tilsøs i Kattegattet med Dæksiartøjer, som
beskrevet. Fra Hornbæk sættes Redskaberne fast i Rækker udfor egen Kyst i 14—15 Favne
Næringerne sættes for et Dræg for den Ende, som
Den anden Ende ankres op for en
Redskabet kommer
hænder derved ikke sjældent, at det svajer for denne
holder, medens den Ende som er opankret for Stenen
ikke Uorden i Garnene, men deres
Sundets
Side 38
Vand, hvor de bundsættes som forklaret Side 39.
er nærmest ved Land, hvorpaa som Mærke anbringes en Tønde.
indstroppet Sten, afmærket med en Træbøje med Ris paa, det saakaldte * Steck
herved til at staa tværs paa Strømmen, og det
noget fra sin oprindelige Retning, idet Drægget
flytter sig. Herved kommer dog i Almindelighed
iagttages af dem, som sætte senere.
Gillelejefiskerne sætte deres Næringer i V.
Retning maa nøje
benytte imidlertid
paa den inderste
den
som
Fiskerne fra Rå benytte derimod Drivgarnsfiskeri paa samme Maade som forklaret
Deres Garn ere større, og navnlig dybere end de, der almindeligst
eller N. V. for Hornbækkernes. De
ikke Dræg til at opankre dem for, kun en indstroppet Sten for hver Ende og Tønde
Ende af Garnlængden. Denne Maade at sætte Garnene paa har til Følge, at med haardt Vande kunne
de drive å 3/4 Mil fra den Plads, hvor de udsættes, saa at de, naar de skulle trækkes næste Morgen,
maa seges paa et helt andet Sted, end hvor de udsattes. Foruden dette medfører denne Sættemaade
ogsaa den Ulempe, at Garnene, naar de drive for Strømmen, kunne fiske Vragstumper, Ankere o. desl. og
at ofte paa denne Maade flere Garn kunne havareres eller drive i hverandre, saa at de blive uklare.
Hornbækkernes Maade at sætte Garn paa synes altsaa bedre end Gillelejernes, men disse have den Grund
til at benytte deres egen Maade, at deres Garnlængder ere større end Hornbækkernes, saa at de ikke
vilde kunne taale det Tryk af Strømmen, som de vilde være udsatte for, hvis de vare opankrede for
begge Ender. Hverken Gilleleje- eller Hornbækfiskerne blive ved deres Garn om Natten.
De svenske Fiskere fra Kulien til Hittarp, som fiske her, sætte Garn paa samme Maade som
Gillelejefiskerne, og i Almindelighed udenfor de danske Garnlængder. Kun naar Silden trækker nær
danske Kyst, sætte de ind imellem de danske Redskaber, men benytte da altid samme Sættemaade
de danske Fiskere.
for Halsnæsfiskernes Vedkommende.
bruges fra dansk Side, og naar de med fralandsvind give Garn tæt under den danske Kyst og drive
udefter, opstaar der ofte Kollisioner imellem deres og de danske Redskaber.
I den seneste Tid begynder der at udvikle sig et søgaaende Drivgarnsfiskeri fra Gilleleje i Lighed
med det, som fra Fiskerlejerne ved Issefjorden drives i Kattegat, og dette vil selvfølgelig medføre meget
store Forandringer i den nuværende Fiskemethode og de dertil anvendte Fartøjer.
I den øvrige Del af Sundet er Sildefiskeriet kun af nogen Betydning for Fiskerlejet Sletten og
sydetter. Nord for dette Leje er man nemlig paa den Tid, da dette Fiskeri foregaar, fra August til
November, beskjæftiget med Aalerusefiskeri.
Næringerne bundsættes her paa en egen Maade, idet der først udsættes to Næringer, opankrede
for en Sten med Afmærkning til Overfladen. Til den anden Ende af denne Garnlængde er fastgjort et
Dræg, der ligeledes afmærkes med en Tønde, og til dette Dræg er den øvrige Garnlængde fastgjort.
Partøjet fastgjøres til den anden Ende af Garnlængden, og bliver ved Garnene, naar Forholdene gjøre
det ønskeligt.
Som Drivgarn bruges Næringerne mest i Flinterenden, Drogden og Kjøgebugt i Forening med
svenske Fiskere. I Begyndelsen af Fisketiden fiskes mest i Flinterenden og Drogden, men senere fiskes
næsten udelukkende i Kjøgebugt og ved Udløbet af Kalvebodstrand, hvor der derfor i den senere Tid af
den danske Regjering udlægges et Fyrskib til Vejledning. Udsætning og Bjergning af Næringerne foregaar
ligesom ovenfor beskrevet, men selve Fiskeriet drives sjældent her, saaledes som i Store Belt, med
Garnlængden staaende en hel Nat igjennem, i Almindelighed kun nogle faa Timer, fordi man ofte