Hvorledes drives praktisk og økonomisk Fjerkræavl
I de forenede Stater og Kanada
Forfatter: W.A. Kock
År: 1910
Forlag: Det Schønbergske Forlag, ( For Norge J.W. Cappelen).
Sted: København, (Kristiania).
Sider: 96
UDK: 636 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
være den mest fordelagtige at holde, grundet paa dens hurtige
Vækst, saaledes at den er moden for Markedet i 10 Ugers Alderen,
hvor den da vejer mellem 8 og 10 Pd., og endelig lægger udvoksede
Individer henimod 40 Æg tidlig paa Aaret, ligesom Kødet er fint og
af et smukt Udseende. Desuden saa jeg Krydsninger mellem Em-
dener og Toulouse, afrikanske og hvide, kinesiske Gæs samt kana-
disk Vildgase krydset med afrikansk Gaas. Sidstnævnte Kryds-
ning er dyr at fremstille, idet Vildgasen kun holder sig til en
Gaas, men Produktet opnaar ogsaa den højeste Pris paa Markedet,
hvor det sælges under Betegnelsen »Wild Mongrels«.
Avlsdyrene var inddelte i Flokke paa 1 Gase og 4 a 5 Gæs, men
jeg saa ogsaa Steder, hvor alle Avlsgæssene holdtes i en Flok med
en Gase for hver 5 Gæs. Avlsstammerne var sammensatte af mid-
delstore, kraftige, ældre Gæs af lang og dyb Krop, og Gasen var
ubeslægtet med Gæssene. Hver Flok Avlsdyr, der frit fik Lov til
at tumle sig i Vandet, havde om Natten et simpelt Træhus at ty
til, hvis halve Forside bestod af finmasket Staaltraadsvæv, der i
koldt Vejr dækkedes om Natten med et Skod. I den rigelige Strø-
else dannede Gæssene selv Heder. Foderet til Avlsgæssene bestod
af Hvedeklid, simpelt Hvedemel og Maismel, 5 °/0 kogt Kødaffald
eller kogt Fisk, 10 "/0 dampet Kløver som Morgenfoder; vekslende
Kornsorter om Eftermiddagen.
Plukning af Gæs sker kun faa Steder; de ca. 6 Uger, det tager,
inden Fjerene vokser ud igen, har i flere Retninger sin forringende
Indflydelse paa Avlsdyrene, som man beregner koster i Dollars at
holde om Aaret.
Rugningen fandt ikke Sted her, som jeg saa hos flere af Gaase-
opdrætterne, ved Hjælp af Maskine, særlig indrettet til Gaaseæg,
men derimod med Hons, som i rigelig Mængde meldte sig ruge-
lystne tidlig paa Aaret, og de lagdes almindeligvis paa 4 a 5 Æg,
ligesom Gæssene selv fik Lov til at ruge paa de sidst lagte Æg. Den
24 Dag fugtedes Æggene med blodvarmt Vand eller skummet
Mælk.
Med Hensyn til Opdrættet fik hver Høne 7 a 8 Gæslinger at
føre, Gæssene deres egen Rugning. Kunstig Opdræt anvendtes
ligeledes efter samme Princip som nævnt for Ællingernes Ved-
kommende, dog med Undtagelse af, at Gæslingerne fik en kortere
Opholdstid i den kunstige Moder og straks Adgang til det Fri, saa-
fremt Vejret var godt.