Hvorledes drives praktisk og økonomisk Fjerkræavl
I de forenede Stater og Kanada
Forfatter: W.A. Kock
År: 1910
Forlag: Det Schønbergske Forlag, ( For Norge J.W. Cappelen).
Sted: København, (Kristiania).
Sider: 96
UDK: 636 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
Med Høns eller Gæs som Mødre finder Opdrættet straks Sted i
det Fri, hvor smaa flyttelige Hegninger anvendes; kun i meget
koldt og uheldigt Vejr benyttes det almindelige opvarmede Kyl-
lingehus nogen Tid. Foruden med det friske Græs, der først og
fremmest er nødvendigt, fodres Gæslingerne 3 Gange daglig med
et med Mælk let fugtet Foder bestaaende af Maismel, Hvedeklid
og Havremel eller formalet, afskallet Havre, der lægges paa et
Brædt. Efter en Uges Tid gives lige Dele Hvedeklid, simpel Hvede-
mel, dampet Kløver og kogt, hakket Affaldsfisk 3 Gange daglig til
8 Ugers Alderen, hvorefter Gæslingerne sorteres efter Hold og
Størrelse i forskellige Rum. Foderet ændres da til Maismel og 20
°/o Kødfoder, der gives 3 Gange daglig til 10 a 12 Ugers Alderen,
hvor Gæslingerne i god, fedet Stand bringes paa Markedet som
grønne Gæslinger. I Markedet gaar denne Vare under Betegnelsen
»Rhode Island« eller »Boston Geese«, selv om de aldrig har set
eller været producerede i nævnte Landsdele, og koster først paa
Saisonen, hvor de største og bedste i 3 Maaneders Alderen vejer
mellem 8 og 12 Pd., 18 til 25 Cents pr. Pd. Som Regel plukkes
Gæslingerne uden at Skoldning har fundet Sted, og saavel Hale- og
Vingefjer som Hals- og Hovedfjer lades uafplukkede. Om hver
Krop bindes sluttelig et Baand for at holde Vingerne ind til
Kroppen. Ret almindeligt er det, at et skarpt Brystben slaas ned.
En øvet Plukker kan behandle 20 til 25 Gæslinger om Dagen og
tjener i Arbejdsløn 10 Cents pr. Stk. Fjerene sælges som Regel for
35 Cents pr. Pd., hvis disse ikke er fyldte med Fjerposer, hvad de
ofte er. Fem gode Gæs giver ca. i Pd. Fjer.
Skal Gæssene holdes til Efteraars- eller Julemarkedet, hvilket
navnlig sker med de sent tillagte, drives de paa Stub- eller Græs-
markerne og faar da, forinden de gaar til Ro i de simple, luftige
Træskure, et Kornfoder.
De fleste Landmænd foretrækker imidlertid at sælge Gæslin-
gerne i en tidlig Alder til Opkøberne fra de særlige Gaasefederier,
der modtager Gæslingerne i 4 til 6 Ugers Alderen. Ved Adams-
ville, R. I., findes der saaledes et saadant, der sidste Aar fedede
ikke mindre end 10,000 Gæslinger og i Rhode Island et paa 15,000
Gæslinger, hvor Anlæget har kostet 150,000 Doll, samt ved Cyn-
thiana Ky et tredie, hvor der fedes 20,000 Gæs aarlig navnlig til
Salg i levende Stand til New Yorks mange Jøder, der anvender
Gaasefedt i Stedet for Svinefedt.