Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
Jeg tror, at man i de fleste Tilfælde forfejler sit Maal,
naar man vil forsøge at tvinge Medlemmerne til Afholdenhed
fra Spiritus derved, at man med et knebent Flertal faar ved-
taget, at dette ikke maa være Genstand for Fordeling i For-
eningen. Det eneste sikre, man opnaar derved, er, at Til-
slutningen og dermed Betingelserne for Foreningens Vækst og
Trivsel hæmmes. Thi selvfølgelig vil der findes en stor Del
Mennesker, der ikke vil slutte sig til en Forening, der vil
være Formynder for sine Medlemmer og foreskrive dem,
hvad de maa bruge, og hvad de skal lade være med at bruge.
Og disse vil holde fast ved deres gamle Handelsforbindelser,
hvor de kan faa de Varer, de ønsker; og der vi'l da alligevel
være Plads og Trang for en Handlende ved Siden af Brugs-
foreningen, hvor de Folk, som Brugsforeningen har vist bort,
kan forsyne sig med deres Fornødenheder.
Og hvad er saa opnaaet i Retning af at faa Drikkeriet
hæmmet? vist som Regel mindre end intet; thi hvem, der
vil have Brændevin, kan jo faa det hos den Handlende, der
da i nævnte Tilfælde er særlig henvist til at bygge sin Eks-
istens som saadan paa Pladsen paa denne Artikel, og han
vil være fristet til at holde Forretningen gaaende ved særlig
i alle Maader at tilfredsstille Trangen til og navnlig rutte
med Udskænk af den Vare, der ikke kan faas i Brugsfor-
eningens Udsalg.
Jeg mener endog, at der kan være saadanne Forhold til
Stede, at der kan virkes mere til Drikkeriets Indskrænkning
ved at gøre Spiritus til Genstand for Uddeling i Foreningen,
end ved at lade det være; nemlig, naar man derved kan
holde andre Brændevinshandlere samt Smugkroer fra Egnen.
Men det bør strengt overholdes, at der aldrig i en Brugs-
forening udskænkes spirituøse Drikke, hverken for eller uden
Betaling.
23. Oplysningsfonden.
Det er almindeligt, at man i Brugsforeningerne efter engelsk
Mønster henlægger en Procentdel af Overskudet til en Oplysnings-