Haandbog for Brugsforeninger

 75 Slægter, men at disse havde opbrugt og fortæret alt, hvad de havde frembragt; hvad om vi fra bar Bund skulde til at opdyrke vor Jord, bygge alle vore Boliger, anlægge vore Veje, Havne, Baner, Broer, Tuneller o. s. v. o. s. v. i det uende- lige? dersom vi intet havde arvet, hverken Gods eller Penge, for ikke at. tale om det Kulturtrin og den Udvikling, der er kommen os tilgode som Frugt af Forfædrenes Arbejde gen- nem Aartusender? Og lige saa vist som det er, at vore For- fædre har arbejdet for os, at det skyldes dem, at vi i mange Maader har det bedre end de, lige saa vist skylder vi efter Evne at gøre Gengæld for vore Efterkommere. Det vilde ej heller være at leve et menneskeværdigt Liv, om hele vor Digten og Tragten gik ud paa kun at forsøde Tilværelsen for vor egen Person. En ægte Foreningsmand maa føle sig solidarisk med Slægten, ej blot i Nutid, men ogsaa i Fortid og Fremtid. Foreningernes Medlemmer har virkelig Forpligtelse til at lægge en solid Grundvold under den Virksomhed, de har været delagtige i at skabe, saa at der ikke skal beredes Efterkommerne Tab. Men allerhelst skulde vi ogsaa gøre lidt for at forbedre Kaarene for dem. Og en saadan Grundvold for Foreningerne afgiver et solidt Reservefond. Om der f. Eks. aarlig lægges en halv eller hel pCt. af Omsætningen i Reservefonden, vil ikke blive til kendelig Byrde for Medlem, merne, men dermed kan der i Tidens Løb dannes et anseeligt Reservefond, der vil faa kendelig Betydning i Fremtiden. 25. Varelagerets Vurdering ved Opgørelsen. En Fejl, der ikke sjældent begaas i Brugsforeningernes Regnskab, er, at man i Status opfører Varelageret til Udsalgs- prisen, i Stedet for at det selvfølgelig skal opføres til Ind- købsprisen. Varerne er naturligvis ikke mere værd, end de kan købes for i Øjeblikket; højst maa den betalte Fragt lægges til. Ganske vist udbringes Varerne mulig i sin Tid til Udsalgsprisen, men inden Salget paaløber jo alle de Om-