Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
143
Ret, men han kunde gerne have tilføjet, at dersom blot alle
Mennesker var gennemtrængte af en dyb og inderlig kristelig
tro Aand, saa vilde der ikke være nogen Trang til en Reform
i Samfundet; thi der vilde da herske broderlig Kærlighed,
Flid og Sparsommelighed, og mere behøves der næppe for
at gøre Samfundet lykkeligt.
Af Andelsforeningerne kommer i England Brugsforeningerne
i første Række, dernæst Produktionsforeningerne; dog er det
et Spørgsmaal, om Produktionsforeningerne overhovedet maa
tælles med blandt Foreninger, da de fleste af disse egentlig
er Fabriker, der er anlagte af Brugsforeningerne og drives
af disse.
Den ældste bekendte Andelsforening er Brugsforeningen i
Govan, der oprettedes 1777; dernæst Brugsforeningen i Man-
gowell. Samme Aar oprettedes endvidere en Produktions-
forening for Skrædere. I 1795 anlagdes en Andels-Kornmølle
i Hull.
De engelske Foreningers Historie falder i tre Perioder;
den første Periode rækker i Følge Holyoake (de engelske
Andelsforeningers Historieskriver) indtil 1831; da fandtes der
en Del Brugsforeninger med begrænset Medlemstal, der ud-
delte Varerne til almindelig Købmandspris og fordelte Ud-
byttet til Medlemmerne i Forhold til Størrelsen af den ind-
skudte Driftskapital. Men Fordelene for Forbrugerne — som
saadanne — var kun ringe. Oprindelig var det den ledende
Tanke med disse Foreninger at gavne Arbejderne, og Med-
lemmerne var maaske tildels Arbejdere, men naar Forret-
ningen. gik godt, afsluttede man som Regel Medlemstallet, og
Forretningen gik over til at blive en almindelig Handelsbedrift.
Nogen socialøkonomisk Betydning har disse Foreninger ikke
haft; de er kun Omtale værd som en Begyndelse til Arbej-
dernes Sammenslutninger om økonomiske Formaal. Deres
Fejl laa væsentlig i Udbyttets Fordeling i Forhold til den
indskudte Driftskapital. Det varede endnu lang Tid, inden
man slog ind paa den rette Vej.
Den anden Periode rækker ned til 1844. foreningerne
blev da tagne i Socialismens Tjeneste; det var nemlig i den