Haandbog for Brugsforeninger

143 Ret, men han kunde gerne have tilføjet, at dersom blot alle Mennesker var gennemtrængte af en dyb og inderlig kristelig tro Aand, saa vilde der ikke være nogen Trang til en Reform i Samfundet; thi der vilde da herske broderlig Kærlighed, Flid og Sparsommelighed, og mere behøves der næppe for at gøre Samfundet lykkeligt. Af Andelsforeningerne kommer i England Brugsforeningerne i første Række, dernæst Produktionsforeningerne; dog er det et Spørgsmaal, om Produktionsforeningerne overhovedet maa tælles med blandt Foreninger, da de fleste af disse egentlig er Fabriker, der er anlagte af Brugsforeningerne og drives af disse. Den ældste bekendte Andelsforening er Brugsforeningen i Govan, der oprettedes 1777; dernæst Brugsforeningen i Man- gowell. Samme Aar oprettedes endvidere en Produktions- forening for Skrædere. I 1795 anlagdes en Andels-Kornmølle i Hull. De engelske Foreningers Historie falder i tre Perioder; den første Periode rækker i Følge Holyoake (de engelske Andelsforeningers Historieskriver) indtil 1831; da fandtes der en Del Brugsforeninger med begrænset Medlemstal, der ud- delte Varerne til almindelig Købmandspris og fordelte Ud- byttet til Medlemmerne i Forhold til Størrelsen af den ind- skudte Driftskapital. Men Fordelene for Forbrugerne — som saadanne — var kun ringe. Oprindelig var det den ledende Tanke med disse Foreninger at gavne Arbejderne, og Med- lemmerne var maaske tildels Arbejdere, men naar Forret- ningen. gik godt, afsluttede man som Regel Medlemstallet, og Forretningen gik over til at blive en almindelig Handelsbedrift. Nogen socialøkonomisk Betydning har disse Foreninger ikke haft; de er kun Omtale værd som en Begyndelse til Arbej- dernes Sammenslutninger om økonomiske Formaal. Deres Fejl laa væsentlig i Udbyttets Fordeling i Forhold til den indskudte Driftskapital. Det varede endnu lang Tid, inden man slog ind paa den rette Vej. Den anden Periode rækker ned til 1844. foreningerne blev da tagne i Socialismens Tjeneste; det var nemlig i den