Haandbog for Brugsforeninger

142 Lige saa lidt hjalp det, at Samfundets Blad (»New-Harmony Gazette«) idelig indprentede, at naar man vil leve i Fælles- skab, maa man ogsaa være besjælet af den rette kommuni- stiske Aand; denne Aand kom aldrig. Tilsidst styrtede da ogsaa det hele sammen; allerede 1827 var næsten alle Med- lemmer vendte tilbage til den tidligere Samfundstilstand, og Owen var rejst til Evropa igen. At Owens radikale og vidtgaaende samfundsreformatoriske Foretagende maatte mislykkes, siger sig selv; en saa pludselig og gennemgribende Reform af Samfundsforholdene, kan slet ikke foregaa, i hvert Fald ikke faa Varighed. Ligesom man, naar man bygger et Hus, føjer Sten til Sten indtil Bygningen er færdig og gør klogt i ikke at opføre Bygningen i en Fart, men vente med at bygge videre, indtil det underliggende Grundlag er fæstnet, saaledes maa en stor Samfundsreform bygges op ved smaa gradvise Reformer, der først maa have vist at kunne staa deres Prøve, før der bygges videre. »Hvad der klistres op, regner af.« Forøvrigt findes der da ogsaa Grænse for, hvad der kan drages ind under Fællesskabet, og den Grænse havde Owen overskredet. E>n af de forhenværende Medlemmer af et af de mange Samfund der senere er dannede med samme Formaal som det Owenske, siger: »Vort Samfunds Erfaringer har givet os den Overbevisning, at Mennesket, om det end har filantropiske Tilbøjeligheder, dog er væsentlig egoistisk, og at et Samfund, bygget paa social Lighed og Ejendomsfællesskab, er umuligt, naar da Medlemmerne ikke er forenede med et stærkt reli- giøst Baand.« Horace Greeley siger: »Ofte gør Religionen det muligt, der uden den vilde være umuligt, og den gud- dommelige Kærlighed sejrer, hvor den menneskelige Visdom bliver til Spot. Det er saaledes, jeg forklarer den praktiske Socialismes Held og Uheld. Et hvilket som helst socialistisk Forsøg kan lykkes, naar det hviler paa en fast og dyb reli- giøs Grundvold, selv om Organismen er fejlfuld, og Forsøget staar i Strid med den menneskelige Natur. I denne Udtalelse — tilføjes i Bladet »Arbejderen« — som her er benyttet som Kilde — har Greeley vistnok fuldkommen