Haandbog for Brugsforeninger

162 handleren udlevere det til Medlemmerne i Forhold til deres Indskud. Man trøstede sig med, at »baade denne Forening og andre lignende for den uformuende saa nyttige Foreninger ad Aare vilde vinde bedre B^remgang«. »Arbejdslønnen var her i Landet stegen betydeligt i Aarene fra 1847 til 1850. Vel havde der ved Krigens Begyndelse været ikke liden Bekymring for Næringsløshed — i Datidens Aviser kan man læse flere Artikler herom — men Lønnen steg, og Regeringens Laan drog Penge ind i Landet. Fra 1850 til 1854 sank Lønnen imidlertid igen. Koleraen rasede i 1853, og en stor Dyrtid indtraadte; alle Kræfter kom i Be- vægelse. Under 25. Oktober 1853 indbød ansete Mænd til en »Forening mod Arbejdsløshed« og under 14. Jan. 1854 udstedte »Foreningen af Oldgeseller eller Ladesvende« et Opraab til alle Fabrikanter og Haandværksmestre, som be- gynder saaledes: »Dyrtidens Tryk hviler tungt paa den ar- bejdende og uformuende Klasse,« og hvoraf det fremgaar, at den nævnte Forening i den Anledning havde indgivet en Petition til Rigsdagen, ligesom »Haandværkerforeningen« et Andragende til Kommunalbestyrelsen. Under 27. November 1853 udkom en Lov, hvorved Kommunalbestyrelsen bemyn- diges til ved overordentlig Understøttelse at lindre Dyrtidens Tryk, og under 4. Januar 1854 udkom en Lov angaaende et overordentligt Lønningstillæg for de ringere aflagte offentlige Bestillingsmænd. Under saadanne Omstændigheder er det naturligt, at Bestræbelserne for at bringe en Forening til bil- ligt Indkøb af Livsfornødenheder til Live, vaagnede igen. Den 6. Oktober 1852 traadte en Del >Arbejdere«(?) sammen til en »Forening for billige Livsfornødenheder«, der dog først erklæredes stiftet den 9. Januar 1853, hvorefter 15 Nærings- drivende opfordrede Almenheden til levende Tilslutning. Blandt de 15 var 8 Skræddere, hvilket vi udhæve, fordi Skrædderne ogsaa ved andre Lejligheder, saavel her som andet Steds, havde vist sig virksomme i at fremme sociale Bevægelser. Ogsaa til denne Forenings Fremkomst virkede den ovennævnte Student Frederik Dreier. »Foreningen«, hedder det om den i et af Datidens Blade,