Haandbog for Brugsforeninger

Forfatter: Severin Jørgensen

År: 1901

Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kolding

Udgave: Andet forøgede oplag

Sider: 351

UDK: 334(02) Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
163 »har indslaaet den sikreste og nærmeste Vej til at give et praktisk Bevis paa den umiddelbare Fordel, som de arbej- dende Klasser ad Foreningens Vej kan opnaa. Selve Grund- tanken: at gøre Livets daglige Fornødenheder billigere ved at formindske Mellemhandlernes Fordel, er saa simpel og fattelig som mulig, og den Fordel, som Arbejderne vil kunne have ved i Forening at besørge deres Indkøb i det større og mere fra første Haand, vil ingen, som kender Handelens Fordel og de Handlendes store Antal, anslaa lavt. . . . Den eneste Grund til en mulig Fejlslaaen af det bebudede Forsøg maatte ligge i, at man mulig greb Sagen mindre praktisk an eller ikke besad de fornødne Kræfter! Vi skal nu se dens Skæbne. Den 22. August 1852 blev der, efter at man tidligere i April samme Aar havde valgt en foreløbig Bestyrelse — hvoraf de tre var Skræddere — paa en Generalforsamling udset en Formand, og Valget faldt paa Gerhard Christian Ploug, der efter at være bleven saaret i Slaget ved Slesvig og derefter at have ligget to Aar paa Hospitalet, i Januar 1853 havde taget statsvidenskabelig Eksamen (død 26. Januar 1866 som Chef under Postvæsenet). Han modtog Valget, og nu begyndte Foreningens Virksomhed. »Noget af det første, der var at gøre, var at slaa et An- greb tilbage. I »Nyt Blad for Arbejdsklassen« (Nr. 30 for 27. August 1853) — det Blad som »Arbejderforeningen af 1860«, for hvilket C. V. Rimestad var Formand, udgav, findes en Artikel, hvis Mening utvivlsomt maa være den, at slige Foreninger som den her omhandlede bør opgives, fordi de, naar de bliver almindelige, maa ødelægge al Detailhandel og derved gøre alle Smaahandlere brødløse; denne Indvending, der saa ofte har lydt, har imidlertid ikke stort ved sig; selv om den var sand, kan den ikke tages for gyldig. At lade den gøre Udslaget, var det samme som at opgive at bygge Jærnbaner, fordi nogle Fragtmænd m. m. derved antoges at blive uden Fortjeneste. »Foreningens Formaal var udelukkende at skaffe Arbej- derne deres Livsfornødenheder tilveje saa billigt som muligt. ii*