Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
163
»har indslaaet den sikreste og nærmeste Vej til at give et
praktisk Bevis paa den umiddelbare Fordel, som de arbej-
dende Klasser ad Foreningens Vej kan opnaa. Selve Grund-
tanken: at gøre Livets daglige Fornødenheder billigere ved
at formindske Mellemhandlernes Fordel, er saa simpel og
fattelig som mulig, og den Fordel, som Arbejderne vil kunne
have ved i Forening at besørge deres Indkøb i det større
og mere fra første Haand, vil ingen, som kender Handelens
Fordel og de Handlendes store Antal, anslaa lavt. . . . Den
eneste Grund til en mulig Fejlslaaen af det bebudede Forsøg
maatte ligge i, at man mulig greb Sagen mindre praktisk an
eller ikke besad de fornødne Kræfter! Vi skal nu se dens
Skæbne.
Den 22. August 1852 blev der, efter at man tidligere i
April samme Aar havde valgt en foreløbig Bestyrelse — hvoraf
de tre var Skræddere — paa en Generalforsamling udset en
Formand, og Valget faldt paa Gerhard Christian Ploug, der
efter at være bleven saaret i Slaget ved Slesvig og derefter
at have ligget to Aar paa Hospitalet, i Januar 1853 havde
taget statsvidenskabelig Eksamen (død 26. Januar 1866 som
Chef under Postvæsenet). Han modtog Valget, og nu begyndte
Foreningens Virksomhed.
»Noget af det første, der var at gøre, var at slaa et An-
greb tilbage. I »Nyt Blad for Arbejdsklassen« (Nr. 30 for
27. August 1853) — det Blad som »Arbejderforeningen af
1860«, for hvilket C. V. Rimestad var Formand, udgav, findes
en Artikel, hvis Mening utvivlsomt maa være den, at slige
Foreninger som den her omhandlede bør opgives, fordi de,
naar de bliver almindelige, maa ødelægge al Detailhandel og
derved gøre alle Smaahandlere brødløse; denne Indvending,
der saa ofte har lydt, har imidlertid ikke stort ved sig; selv
om den var sand, kan den ikke tages for gyldig. At lade
den gøre Udslaget, var det samme som at opgive at bygge
Jærnbaner, fordi nogle Fragtmænd m. m. derved antoges at
blive uden Fortjeneste.
»Foreningens Formaal var udelukkende at skaffe Arbej-
derne deres Livsfornødenheder tilveje saa billigt som muligt.
ii*