Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
191
samt en Del indbudne udenfor Foreningerne staaende MæncL
Mødet overværedes begge Dage af Hs. Eksellense Konsejls-
præsidenten, Holstein Holsteinborg, som var Formand for
Holsteinborg og Omegns Brugsforening. De Spørgsmaal, det
var besluttet at forhandle paa Mødet, var: 1) Hvad er Hus-
holdningsforeningernes Formaal? 2) Hvor vidt er Hushold-
ningsforeningerne i Danmark? 3) Hvor vidt og hvorledes bør
Husholdningsforeningerne virke for andre kooperative For-
maal? 4) Hvorledes kan der bedst virkes for Husholdnings-
foreningernes Fremgang i Danmark?
Det første Spørgsmaal indlededes med et Foredrag af Pa-
stor Sonne. Da dette Foredrag indeholdt Brugsforeningernes
Program, skal her gengives det væsentlige deraf:
Taleren fandt det naturligt, at netop Spørgsmaalet »hvad
vi vil?« blev stillet først, thi dette Spørgsmaal maatte først
og fremmest besvares, og Besvarelsen burde være Forenin-
gens Banner baade som et Maal hvorefter Foreningerne selv
skulde styre og som det Mærke, hvorpaa Foreningerne og
deres Formaal kunde kendes af alle andre. Men der herskede
megen Forvirring med Hensyn til Spørgsmaalets rette Besva-
relse, idet man for det meste saa hen paa en enkelt Side i
Stedet for paa det hele, og i denne Fejl havde man forøv-
rigt ogsaa gjort sig skyldig i England, hvorfra vi ellers havde
hentet saa gode Forbilleder for Husholdningsforeningsvirk-
somheden. Man havde i Almindelighed sagt, at Formaalet
var ved frivillige Sammenskud af Medlemmerne at sætte
disse i Stand til at indkøbe Livsfornødenheder saa billigt
som muligt, og saaledes havde man fastslaaet et rent materielt
Formaal, men derved var man kommen ind paa noget for-
kert og uklart, idet man havde gjort til Formaal det, der
kun burde være Vejen. Det materielle havde ganske vist sin
store Betydning, men Taleren maatte lægge megen Vægt paa,
at Foreningerne ikke alene er en ny Maade, paa hvilken
man kan skaffe Arbejderne billige Livsfornødenheder, det vilde
sandelig være en stor Misforstaaelse at sætte dette som det
egentlige og eneste Formaal. Nej! Formaalet maa rigtigt an-
givet være det »at hæve Arbejdsklassen og løfte den op!«