Haandbog for Brugsforeninger

Forfatter: Severin Jørgensen

År: 1901

Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kolding

Udgave: Andet forøgede oplag

Sider: 351

UDK: 334(02) Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
191 samt en Del indbudne udenfor Foreningerne staaende MæncL Mødet overværedes begge Dage af Hs. Eksellense Konsejls- præsidenten, Holstein Holsteinborg, som var Formand for Holsteinborg og Omegns Brugsforening. De Spørgsmaal, det var besluttet at forhandle paa Mødet, var: 1) Hvad er Hus- holdningsforeningernes Formaal? 2) Hvor vidt er Hushold- ningsforeningerne i Danmark? 3) Hvor vidt og hvorledes bør Husholdningsforeningerne virke for andre kooperative For- maal? 4) Hvorledes kan der bedst virkes for Husholdnings- foreningernes Fremgang i Danmark? Det første Spørgsmaal indlededes med et Foredrag af Pa- stor Sonne. Da dette Foredrag indeholdt Brugsforeningernes Program, skal her gengives det væsentlige deraf: Taleren fandt det naturligt, at netop Spørgsmaalet »hvad vi vil?« blev stillet først, thi dette Spørgsmaal maatte først og fremmest besvares, og Besvarelsen burde være Forenin- gens Banner baade som et Maal hvorefter Foreningerne selv skulde styre og som det Mærke, hvorpaa Foreningerne og deres Formaal kunde kendes af alle andre. Men der herskede megen Forvirring med Hensyn til Spørgsmaalets rette Besva- relse, idet man for det meste saa hen paa en enkelt Side i Stedet for paa det hele, og i denne Fejl havde man forøv- rigt ogsaa gjort sig skyldig i England, hvorfra vi ellers havde hentet saa gode Forbilleder for Husholdningsforeningsvirk- somheden. Man havde i Almindelighed sagt, at Formaalet var ved frivillige Sammenskud af Medlemmerne at sætte disse i Stand til at indkøbe Livsfornødenheder saa billigt som muligt, og saaledes havde man fastslaaet et rent materielt Formaal, men derved var man kommen ind paa noget for- kert og uklart, idet man havde gjort til Formaal det, der kun burde være Vejen. Det materielle havde ganske vist sin store Betydning, men Taleren maatte lægge megen Vægt paa, at Foreningerne ikke alene er en ny Maade, paa hvilken man kan skaffe Arbejderne billige Livsfornødenheder, det vilde sandelig være en stor Misforstaaelse at sætte dette som det egentlige og eneste Formaal. Nej! Formaalet maa rigtigt an- givet være det »at hæve Arbejdsklassen og løfte den op!«