Haandbog for Brugsforeninger

192 og vil man nærmere vide, hvorfra den skal løftes op, saa behøver man kun at se hen til de Kaar, hvorunder den lever. Det er da egentlig i en firdobbelt Skikkelse, at Arbejderens Nød træder frem. For det første er der det økonomiske Tryk, idet Arbejderklassen savner Evne til at skaffe sig Li- vets sædvanlige Goder og Glæder, ja undertiden næsten de almindelige Fornødenheder. For det andet lider Arbejder- klassen under Mangel paa Oplysning, — Mangel paa den Oplysning, der giver et klart og uhildet Blik paa Livet og dets Forhold, som kan løfte og frigøre Mennesket og gøre ham dygtig til at virke i sit Kald. For det tredje maatte man lægge Mærke til Arbejderklassens sædelige Tilstand. Der var i Almindelighed en Slappelse og Kraftløshed i Viljen, en Haabløshed med Hensyn til Fremtiden og en Afmagt over- for mange Fristelser, ja, man saa Laster hos Arbejdsmanden, som vidnede om, at noget af det bedste i ham havde taget Skade. Der herskede ofte i Arbejderklassen sædelig For- dærvelse ved Siden af Nød. For det fjerde maatte man have Øje for den forkuede og fortrykte Stilling i hvilken Arbej- deren befinder sig i borgerlig Henseende. Han staar Fare for at blive betragtet baade af andre og af sig selv som et Slags Bundfald i Samfundet, der ikke ret kommer til at gribe ind i den almindelige borgerlige og menneskelige Gerning i Livet. Disse fire Sider af Arbejderklassens Nød havde Ta- ren fra Begyndelsen af haft Øjet aabent for, og det stod klart for ham, at man maatte sigte paa alle disse fire Sider, hvis man vilde forstaa, hvad der bør være Husholdningsforenin- gernes Opgave. Den sædelige Fordærvelse, der fandtes hos Arbejderklassen og havde angrebet dens Viljekraft, var ganske vist det værste, men iøvrigt stod de nævnte fire Sider af Ar- bejderklassens Nød i nær Forbindelse med hinanden, thi selv det rent materielle har stor Indflydelse paa det aandelige, en Sætning, der alt for Aartusinder siden har givet sig Udtryk i det Ord af den gamle Digter Homer: »Paa den Dag Men- nesket bliver Slave, mister han Halvdelen af sin Dyd,« det vil sige, at i det Øjeblik et Menneske i ydre Henseende kom- mer i fortrykte Kaar, virker det ofte saaledes paa hans indre