Haandbog for Brugsforeninger

241 for fælles Regning indkøbte Varer — hvorunder Brændevin ikke er indbefattet — og en forholdsmæssig Fordeling af det ved denne Omsætning fremkommende Overskud, findes den ikke at være af en saadan Beskaffenhed, at den maa betrag- tes som Næringsdrift, og idet der derfor ikke skønnes at have paahvilet Foreningen nogen Forpligtelse til i Henhold til Lov 23. Maj 1873, § 2, at erhverve Næringsbevis, ville de Tiltalte saaledes være at frifinde for det offentliges Tiltale, hvorhos Sagens Omkostninger, desuden Salær til Aktor og Defensor for Overretten, 10 Kr. til hver, efter Omstændighe- derne ville være at udrede af det offentlige.----------- Højesterets Dom af 7. Januar 1880: I Henhold til de i den indankede Dom anførte Grunde, og idet de Højesteret forelagte nye Oplysninger ikke kunne føre til et andet Resultat end det i Dommen antagne, kendes for Ret: Landsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. Advokaterne Klubien og Henrichsen tillægges i Salarium for Højesteret hver 40 Kr., der udredes af det offentlige. I Følge Skrivelse fra Indenrigsministeriet af 28. Desember 1882, maa der, for at en Forbrugsforening kan anerkendes som saadan, fordres, at der i Følge Foreningernes Vedtægter paahviler dens Medlemmer solidarisk Ansvar for Foreningens F orpligtelser. Indenrigsministeriets Skrivelse af 29. Marts 1883: »Ministeriet maa holde for, at det hører med til Begrebet om en Brugsforening, at de Varer, der er bestemte til For- deling blandt Foreningens Medlemmer, erhverves for disses Fællesregning (jfr. Højesteretsdommen af 7. Januar 1880 i Højesteretstidende for 1879—80, S. 617—18), hvilket ikkun da skønnes at være Tilfældet, naar der paahviler Medlem- merne principaliter eller i alt Fald subsidiært solidarisk An- svar for Foreningens Forpligtelser (jfr. Indenrigsministeriets Skrivelse af 28. Desember i Ministerialtidende). Dette bør Haandbog for Brugsforeninger Iß