Haandbog for Brugsforeninger

Forfatter: Severin Jørgensen

År: 1901

Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kolding

Udgave: Andet forøgede oplag

Sider: 351

UDK: 334(02) Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
291 jorddyrkende Medlemmer et Indtryk af ved denne lille Rede- gørelse for Forsøgsmarkens paabegyndte og planlagte Virk- somhed. Fællesforeningens Forsøgsmark ved Lyngby, i September 1899. Karl A. Jørgensen. Forædling af vore Rodfrugtstammer. (»Andelsbladet« Nr. 6, 1901.) Enhver dygtig Landmand er nu om Dage paa det rene med, at han, dersom han skal drive det til noget med sin Mælke- produktion, først og fremmest maa sørge for at have en god Besætning. Han søger derfor ofte vidt omkring for at skaffe sig Køer af de mest udmærkede Stammer, melder sig ind i en Kontrolforening for stedse at kunne være klar over, hvor- ledes den enkelte Ko betaler Foderet, og navnlig for det unge Tillægs Vedkommende er han omhyggelig for, at baade Fader- og Moderdyret ikke alene er kraftige veludviklede Individer, men at de ogsaa tilhører Stammer og Familier, som har vist, at de i særlig Grad har været i Stand til at lade den høje Malkeevne og de øvrige gode Egenskaber gaa i Arv til Af- kommet. Det er navnlig dette »Arvespørgsmaal«, for hvis Betydping man i de senere Aar mere og mere har faaet Øjnene op, ogsaa for vore andre Husdyrs Vedkommende, og naar der for enkelte jydske Hingste i den nyere Tid er op- naaet saa svimlende høje Priser, saa skyldes det ikke i første Række deres — om man saa maa sige — personlige Fortrin, men den Kendsgerning, at de efter disse faldne Føl i saa stort Tal og stort Maal tager Arv efter Faderen. Men som hele Dyrelivet til syvende og sidst maa hente sin Næring fra Jordens mangfoldige Plantevækst, saaledes er ogsaa Udviklingen af vort Husdyrbrug, i alt Fald i meget stort Maal, afhængig af vor Evne til at faa de dyrkede Mar- ker til at frembære en stedse større og næringsrigere Afgrøde, og det allerede gjorte Arbejde paa Kvægavlens Omraade bør underbygges med et ikke mindre omfattende og omhyggeligt Arbejde for Planteavlens Vedkommende. Denne i Grunden 19*