Haandbog for Brugsforeninger

Forfatter: Severin Jørgensen

År: 1901

Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kolding

Udgave: Andet forøgede oplag

Sider: 351

UDK: 334(02) Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
292 saa selvfølgelige Sag kan dog endnu ikke siges rigtig at have faaet Indpas i Jorddyrkernes Bevidsthed, skønt der paa Land- brugsskoler og Forsøgsstationer saa vel som af Landbrugets offentlige og private Raadgivere er gjort grumme meget for at sprede Oplysning paa dette Felt. Ganske vist er det nu ikke mere saa almindeligt som tidligere, at Folk køber deres Have- og Markfrø hos omstrejfende Agenter og Kræmmere, de fleste vil dog nok have en lille Smule mere Garanti for Renhed og Spireevne, end disse Godtfolk kan byde, men man tager dog sjældent rigtig i Betragtning, at Frø ikke er almindelig Handelsvare, der kan bedømmes efter sine ydre Egenskaber, men at der i den skjulte Kim gemmes en Arv efter Forældre og efter Stamme og Hjemsted, og at det er Værdien af denne usynlige Arv, hvoraf det for en stor Del afhænger, om den vordende Grøde skal bringe Tab eller Vinding. Ja, der er af »praktiske« Mænd skænket denne Sag saa liden Omtanke, at man har set ellers omhyggelige Jord- dyrkere indsamle Frø af første Aars Stokløbere i deres Rod- frugtsparceller for paa denne nemme og billige Maade at skaffe sig Udsæd til næste Aar. En saa »bagvendt«. Metode anvendes vel næppe mere, og der er i de sidste Aar, navnlig for Rodfrugtfrøets Vedkom- mende, gjort et betydeligt Forædlingsarbejde saavel fra sam- vittighedsfulde Frøhandleres Side som af enkelte dygtige Land- mænd, og derved fremkommen »Stammer«, der virkelig har betydelig højere Avlsværdi end den almindelige Handelsvare. Fremgangsmaaden ved denne Forædling er temmelig ligefrem og kræver ikke andet af sin Mand end et sikkert Øje for, hvorledes en Roe af den ønskede Type bør se ud, en aar- vaagen Paapasselighed ved Udvalget af Frøroer og Omsorg for, at disse ikke under Blomstringen bliver krydsbefrugtede med fremmede Varieteter eller med den vilde Stamplante, der navnlig for Gulerodens Vedkommende har voldt megen Fortræd, samt Taalmodighed til i Aarevis at følge den engang lagte Plan. Man udvælger simpelthen hvert Aar de største og glatteste Roer paa sin Mark til Frøroer, og af disse ud- vælger man saa atter et lille Parti af de allerfuldkomneste