Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
293
Eksemplarer til Avl af Stamfrø til eget Brug paa den Mark,
hvorfra man næste Aar skal udvælge Frøroer. Foregangs-
mænd paa dette Omraade gaar endog saa vidt, at de ved
Udvælgelse af Stamroer anvender Saltvandsprøven, hvorved
de bliver i Stand til at udfinde de Rødder, som giver den
største Næringsmængde (Tørstof) i Forhold til sin Vægtmasse.
Dette er i og for sig godt og rigtigt, men Fremgangsmaaden er
langsom, og det er nærmest forbavsende, saa kort frem mange
er naaede ad denne Vej, selv efter mange Aars ihærdigt Ar-
bejde. Det er den selv samme Forædlingsmaade, som an-
vendes i de store Kvæghjorder paa det vestlige Amerikas
udstrakte Græssletter. Hvert Aar udpilles efter Øjeskøn et
vist Antal Kreaturer til Slagtebænken, og den dygtige »Cowboy«
sørger da for at skaane de bedste og mest lovende unge Dyr
til Hjordens Fornyelse.
Her som der tager man intet Hensyn til de arvede Fa-
milieejendommeligheder eller til Evnen til at overføre disse
paa Afkommet. Man staar Fare for at vælge Individer til
at forplante Slægten, som vel selv er upaaklagelige, men hvis
Søskende eller andre Slægtninge har haft mislige Egenskaber,
for hvilke de er bievne kasserede, og disse uheldige Familie-
træk vil efter al Sandsynlighed nedarves til Afkommet gen-
nem det udvalgte fejlfri Individ. Dette er formodentlig Aarsagen
til, at der — for at tage et særlig iøjnefaldende Eksempel —
vedblivende kan fremkomme et ret stort Antal Stokløbere i
en Roestamme, hvor der bevisligt ikke i 12—15 Aar har
været medtaget en eneste Stamroe, som har vist Tegn til at
løbe i Stok eller blive halset.
Anderledes med den nye Husdyravl, som man forlængst
fik Tag paa i England, og som nu ogsaa er kommen i Gang her
hjemme. Her er det det Vidnesbyrd, som Stambogen afgiver
om Slægtstilbøjelighederne og om den Troskab, hvormed disse
nedarves paa den store Mængde af Afkommet, som slaar
Hovedet paa Sømmet; om det enkelte Individ skulde lade lidt
tilbage at ønske i en eller anden Retning, dette kommer først
i anden Række.
At det samme Princip med Held kan anvendes i Planteavlen,