Haandbog for Brugsforeninger

Forfatter: Severin Jørgensen

År: 1901

Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kolding

Udgave: Andet forøgede oplag

Sider: 351

UDK: 334(02) Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
293 Eksemplarer til Avl af Stamfrø til eget Brug paa den Mark, hvorfra man næste Aar skal udvælge Frøroer. Foregangs- mænd paa dette Omraade gaar endog saa vidt, at de ved Udvælgelse af Stamroer anvender Saltvandsprøven, hvorved de bliver i Stand til at udfinde de Rødder, som giver den største Næringsmængde (Tørstof) i Forhold til sin Vægtmasse. Dette er i og for sig godt og rigtigt, men Fremgangsmaaden er langsom, og det er nærmest forbavsende, saa kort frem mange er naaede ad denne Vej, selv efter mange Aars ihærdigt Ar- bejde. Det er den selv samme Forædlingsmaade, som an- vendes i de store Kvæghjorder paa det vestlige Amerikas udstrakte Græssletter. Hvert Aar udpilles efter Øjeskøn et vist Antal Kreaturer til Slagtebænken, og den dygtige »Cowboy« sørger da for at skaane de bedste og mest lovende unge Dyr til Hjordens Fornyelse. Her som der tager man intet Hensyn til de arvede Fa- milieejendommeligheder eller til Evnen til at overføre disse paa Afkommet. Man staar Fare for at vælge Individer til at forplante Slægten, som vel selv er upaaklagelige, men hvis Søskende eller andre Slægtninge har haft mislige Egenskaber, for hvilke de er bievne kasserede, og disse uheldige Familie- træk vil efter al Sandsynlighed nedarves til Afkommet gen- nem det udvalgte fejlfri Individ. Dette er formodentlig Aarsagen til, at der — for at tage et særlig iøjnefaldende Eksempel — vedblivende kan fremkomme et ret stort Antal Stokløbere i en Roestamme, hvor der bevisligt ikke i 12—15 Aar har været medtaget en eneste Stamroe, som har vist Tegn til at løbe i Stok eller blive halset. Anderledes med den nye Husdyravl, som man forlængst fik Tag paa i England, og som nu ogsaa er kommen i Gang her hjemme. Her er det det Vidnesbyrd, som Stambogen afgiver om Slægtstilbøjelighederne og om den Troskab, hvormed disse nedarves paa den store Mængde af Afkommet, som slaar Hovedet paa Sømmet; om det enkelte Individ skulde lade lidt tilbage at ønske i en eller anden Retning, dette kommer først i anden Række. At det samme Princip med Held kan anvendes i Planteavlen,