Haandbog for Brugsforeninger

349 Intet staar ham i Vejen for at kunne drive det dertil, rigtig- nok ikke i Dag eller i Morgen — økonomiske Omdannelser lader sig nu en Gang ikke foretage paa een Dag — men dog i Løbet af Aarene gennem maalbevidst, energisk Arbejde i denne Retning, vil man naa Maalet.« »--------------Det gæl- der at kunne organisere, og at være klar over, at der uden en saadan Organisation ikke findes nogen Trappe for de arbejdende Klasser til at naa de økonomiske Friheder og Goder, som social Rettighed og aandelig Dannelse giner. Folkenes organiserede Forbrug er den Klippe paa hvilken alene et bedre og fuldkomnere Samfund kan opbygges. Kun den, der kan fatte det, har først da forstaaet Brugsforenin- gernes Væsen og Betydning.«.1 Ved en Festlighed under Kongressen i Middlesbrough i Aar (1901), holdt den 76aarige Erkebisp af Durham en Tale, hvor han udtalte, at denne Bevægelse (Brugsforeningsbevægel- sen) for ham var ikke alene en klog Ordning med Hensyn til Køb og Salg, eller en Forening af en enkelt eller særlig Klasse af Mennesker, men som Virkeliggørelsen af den sande Forbindelse mellem Mand og Mand. Denne Overbevisning havde for over 30 Aar siden faaet ham til at sætte sig grun- digt ind i alt, hvad der fremkom for og imod Andelsbevæ- gelsen, og den samme Overbevisning og gode Tro paa denne Sag havde han bevaret siden. Han saa i den kooperative Bevægelse en alvorlig og lykkelig — skønt en ufuldkommen Virkeliggørelse af det store Princip: at vi alle er bestemte til at leve i Samfund og være Lemmer paa det samme Legeme. Han ønskede, at denne Opfattelse maatte besjæle alle Sty- relsesmedlemmer, der stod i Spidsen for og skulde være le- dende for Foreningerne. Han var undertiden bange for, at denne ideale Betragtning skulde blive forglemt i vor reali- stiske Tid. Andelsbevægelsen havde ikke blot den Opgave at fremstille de forskellige Varer og Produkter saa billigt som muligt, men skulde bidrage til at udvikle og opdrage gode 1 »Brugsforeningernes Oprindelse, Grundsætninger og Nytte« af Dr. Hans Müller, oversat af J. E. Eskildsen.