Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
350
Mænd. Saa snart som de materielle Resultater tiltrak sig
hele Opmærksomheden, vilde det ikke blive til Lykke. Ma-
teriel Velstand var ikke alt, og Historien har vist, at en Na-
tion er stærk, ikke ved sin Rigdom, men ved sine karakter-
faste og ædle Borgere. Arbejde var en af de vigtigste Fak-
torer ved Karakterdannelsen, og ud fra dette Synspunkt ønskede
han at indprente Andelsvennerne deres vigtigste Pligt som
Arbejdets ansvarlige Udøvere, at afgøre, hvad der var at
gøre, og hvordan det blev gjort. Det Spørgsmaal, som maatte
være bestemmende, var ikke, hvad Arbejdet kunde udbringe
i Penge, men hvad Meningen var dermed, og hvad Værdi
det havde for Livet. Det var dette Spørgsmaal, som Andels-
vennerne havde at svare paa. De maatte bruge al deres
Energi, al deres Indflydelse og alle deres Hjælpemider til Ud-
vikling af et ædelt Liv. For en Tid var ,det ganske vist
muligt, at de største Principers Magt blev trængt i Baggrun-
den, men de vilde komme igen og sejre. Han vidste, at en
berømt Statsmand havde sagt, at Kendetegnet paa den kom-
mende Tid vilde blive Konkurrence, hvor hver Mand hytter
sig, men han tillod sig at mene, at det mest betegnende
Kendetegn paa Fremtiden vilde blive Kooperation. Han vilde
betro Opfyldelsen af sin Profeti til Andelsvennerne. Andels-
bevægelsens Sejr var sikker. Den gik ikke netop ud paa at
gøre Livsfornødenhederne og Livets Behageligheder billigere,
men derimod at rejse Karakteren i Flertallet af vore Med-
borgeres Liv. Dens Maal var Moral og ikke det materielle.
Det var ikke en Forening af Repræsentanter for nogen en-
kelt Klasse, men en Bestræbelse efter at forene baade Geniets,
Kapitalens og Arbejdets Interesser til Fremhjælp af alminde-
ligt menneskeligt Velvære. Han saa fremad mod den Tid,
da alle Nationer vilde blive Andelsvenner. Han var sikker
paa Andelsbevægelsens endelige Triumf, og han talte med
stor Glæde for den.1
Den andet Steds i Bogen omtalte, for sit banebrydende
Arbejde for Andelsforeningerne her i Danmark højt fortjente
1 P. Eskesen: »Kongressen i Middlesbrough«.