Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
at sætte nogen anden Skat i Stedet, vilde altsaa ikke gavne
Byarbejderen saa meget og ikke Landarbejderen halvt saa
meget, som det at være Medlem af en vel ledet Brugsforening.
Men nu ved enhver, der kender lidt til de fra de forskellige
Sider i Rigsdagen fremsatte Forslag til Toldreformer, at en
saa vidtgaaende Reform ligger udenfor den praktiske Politiks
Rækkevidde og navnlig ogsaa langt overskrider, hvad Venstre
i Folkethinget til nogen Tid har forlangt af Toldnedsættelser.
Det er saaledes næppe for meget sagt, at den Arbejder, der
gør sine Indkøb i en vel ledet Brugsforening, derved opnaar
en større Fordel, end han vilde opnaa ved de økonomiske Re-
former, der under en frisindet Styrelse kunde ventes gennem-
førte indenfor en overskuelig Fremtid.
Dette turde være tilstrækkeligt til at vise, at det Pengebeløb,
der kan indvindes i en Brugsforening, er af væsentlig Betyd-
ning for en Arbejderfamilie.
7. Har Oprettelsen af Brugsforeninger væsentlig
Betydning for den menneskelige Lykke?
Mange vil finde, at »menneskelig Lykke« er for stort et
Ord at knytte til denne Sag. Nogle vil mene, at Lykken har
saare lidet at gøre med Formuesvilkaar og Pengesager, andre
vil ud fra et helt modsat Synspunkt tælle Pengene, der kan
indvindes i en Brugsforening, og finde, at det er for lidt til
at fremme den menneskelige Lykke. De vil finde, at der
mangler et eller to Nuller bag efter de 20 eller 30 Kr., der
her regnes med. Begge disse Synsmaader er urigtige. Det
er maaske nok muligt at være lykkelig uden Skjorte, i alt
Fald naar man har en varm Frakke paa, eller det er Som-
mertid. Men derom kan der dog ingen Tvivl være, at en
tom Mave i Længden vil være en meget alvorlig Hindring
for at befinde sig vel og være lykkelig. For Manden med
den tomme Mave vil 20 Kroner betegne et stort Fremskridt
i Velvære og Lykke. Den, der til enhver Tid har 20 Kroner
tilovers, besidder et stort Forspring i Lykkevilkaar fremfor