Haandbog for Brugsforeninger

Forfatter: Severin Jørgensen

År: 1901

Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kolding

Udgave: Andet forøgede oplag

Sider: 351

UDK: 334(02) Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
21 den, der til enhver Tid mangler 20 Kr., som han skulde bruge til at spise sig mæt, købe Brændsel og betale sin Husleje med. Det gør en væsentlig Forskel i Arbejderens Lykkevil- kaar, om han skal bruge sin Ugeløn til at betale Gæld hos Pantelaaner og Høker, eller om han kan anvende den helt ud til den næste Uges Fornødenheder og derhos har et lille Beløb staaende i Sparekassen til at møde indtrædende Uheld. Deri ligger da en vel ledet Brugsforenings Betydning for Medlemmernes Lykke, at den nøder dem til at betale med rede Penge og giver dem en let Adgang til at have et lille Spare- beløb. Det er saa fristende med den Kredit, Smaahandleren og Høkeren saa villig yder. Han yder den gærne, thi han binder derved Kunden til sig. Denne er nødt til at blive ved at købe hos ham, selv om hans Varer er lidt ringere eller lidt dyrere end Naboens. Man ser, hvad Krediten hos Pantelaaneren koster; 50 til 70 pCt. aarlig er de blodige Renter, som Pantelaaneren forsikrer at maatte tage for at kunne bestaa. Hvad Krediten hos Høkeren koster, ser man derimod ikke, men den maa sandsynligvis være dyrere end hos Pantelaaneren, thi denne har dog en ganske god Sikker- hed for sine Penge, hvad Smaahandler og Høker ikke har. Og dog, om man kunde angive et højt Rentebeløb, vilde man ikke derved have givet nogen Forestilling om al den Lidelse, den Bekymring, det aandelige Tryk, som den Smaamand lever under, der skal skaffe Udveje til at betale gammel Gæld, før der bliver noget tilovers til de sultne Munde. Den Arbejder eller Smaamand, der fra Aar til Aar ser sine Sparepenge forøges med 10 eller 20 Kr., har næppe mindre Glæde deraf end den Rigmand, der ser sin Formue vokse med Tusender. Og den, der til enhver Tid maa trækkes med gammel Gæld, har næppe mindre Lidelse deraf, fordi Gælden er lille, sna- rere større, dersom Pengene til at betale med skulde tages fra Livets første Fornødenheder. Den lille Gæld betyder som den store stadigt Tryk, stadig Bekymring, stadig Afhæn- gighed. Den lille Kapital betegner som den store Trygheds- følelse og Uafhængighed. Det er jo ikke for meget sagt, at en Gæld af 10 Kroner, som man fattes Midlerne til at betale,