Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
den, der til enhver Tid mangler 20 Kr., som han skulde bruge
til at spise sig mæt, købe Brændsel og betale sin Husleje
med. Det gør en væsentlig Forskel i Arbejderens Lykkevil-
kaar, om han skal bruge sin Ugeløn til at betale Gæld hos
Pantelaaner og Høker, eller om han kan anvende den helt
ud til den næste Uges Fornødenheder og derhos har et lille
Beløb staaende i Sparekassen til at møde indtrædende Uheld.
Deri ligger da en vel ledet Brugsforenings Betydning for
Medlemmernes Lykke, at den nøder dem til at betale med rede
Penge og giver dem en let Adgang til at have et lille Spare-
beløb. Det er saa fristende med den Kredit, Smaahandleren
og Høkeren saa villig yder. Han yder den gærne, thi han
binder derved Kunden til sig. Denne er nødt til at blive
ved at købe hos ham, selv om hans Varer er lidt ringere
eller lidt dyrere end Naboens. Man ser, hvad Krediten hos
Pantelaaneren koster; 50 til 70 pCt. aarlig er de blodige
Renter, som Pantelaaneren forsikrer at maatte tage for at
kunne bestaa. Hvad Krediten hos Høkeren koster, ser man
derimod ikke, men den maa sandsynligvis være dyrere end
hos Pantelaaneren, thi denne har dog en ganske god Sikker-
hed for sine Penge, hvad Smaahandler og Høker ikke har.
Og dog, om man kunde angive et højt Rentebeløb, vilde man
ikke derved have givet nogen Forestilling om al den Lidelse,
den Bekymring, det aandelige Tryk, som den Smaamand lever
under, der skal skaffe Udveje til at betale gammel Gæld, før
der bliver noget tilovers til de sultne Munde. Den Arbejder
eller Smaamand, der fra Aar til Aar ser sine Sparepenge
forøges med 10 eller 20 Kr., har næppe mindre Glæde deraf
end den Rigmand, der ser sin Formue vokse med Tusender.
Og den, der til enhver Tid maa trækkes med gammel Gæld,
har næppe mindre Lidelse deraf, fordi Gælden er lille, sna-
rere større, dersom Pengene til at betale med skulde tages
fra Livets første Fornødenheder. Den lille Gæld betyder
som den store stadigt Tryk, stadig Bekymring, stadig Afhæn-
gighed. Den lille Kapital betegner som den store Trygheds-
følelse og Uafhængighed. Det er jo ikke for meget sagt, at
en Gæld af 10 Kroner, som man fattes Midlerne til at betale,