Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
betyder Næringssorg, men en Sparepenge paa 10 Kroner, efter
at Livets Fornødenheder er tilfredsstillede, betyder Frihed for
Næringssorg. Men naar da en vel ledet Brugsforening for
Smaakaarsfolk bygger en Bro fra Næringssorg til Sorgfrihed,
da maa man uden Tvivl være berettiget til at paastaa, at ved
vel ledede Brugsforeninger fremmes i en væsentlig Grad den
menneskelige Lykke.
Erfaringen bekræfter dette. Som allerede berørt blev en
af de første Brugsforeninger her i Landet oprettet af Pastor
Sonne i Thisted. Det er oplyst, hvad der gav Anledning
hertil. Han samlede en Del af sin Menighed for ved Fore-
drag og belærende Samtale at udbrede Oplysning. Da For-
samlingen nogle Gange havde hørt Foredragene, sagde nogle
af de tilstedeværende i Samtalens Løb til ham, at de var ham
meget taknemlige for hans Iver og gode Vilje, men det, de
trængte mest til, var noget at spise. Kunde han vise dem
en Vej i den Retning, vilde de være ham meget taknemlige.
Pastor Sonne havde hørt noget om engelske Brugsforeninger.
Han tog da fat paa Sagen i sin Kreds og gav saaledes Stødet
til, at den blev taget op paa mange andre Steder her i Landet.
I 1871, da det første Fællesmøde af Danmarks Brugsforeninger
havde samlet Repræsentanter for over 30 saadanne For-
eninger, kunde Pastor Sonne fortælle, at i de 4Vs Aar, Thi-
sted Forening havde bestaaet, havde den indvundet næsten
18,000 Kr. som sammensparede af Medlemmerne, hvoraf
Halvdelen var bleven udbetalt. Arbejderne i Thisted For-
ening ejede 100 til 120 Kr. hver, opsparede gennem Smaa-
skillinger, og mange Arbejdere bevidnede, at de aldrig havde
ejet saa mange Penge som dem, de nu havde opsparet, samt
at de derved havde faaet et langt frejdigere Blik paa Livet,
end de nogen Sinde havde haft.
8. Brugsforeningen som Opdragelsesmiddel.
Pastor Sonne saa i Brugsforeningerne Midlet til de fattige
Klassers Oprejsning, ikke blot med Hensyn til økonomiske
Kaar, men ogsaa med Hensyn til Oplysning, sædelig For-