Haandbog for Brugsforeninger

Forfatter: Severin Jørgensen

År: 1901

Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kolding

Udgave: Andet forøgede oplag

Sider: 351

UDK: 334(02) Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
29 ædling og Stilling i Samfundet. Og ikke uden Grund. Den Grundsætning, at der altid skal betales med rede Penge, har en sædelig opdragende Betydning. Naar den daglige Løn næppe nok er tilstrækkelig til at fyldestgøre Livets første Fornødenheder, kræves der en høj Grad af Selvbeherskelse for at lade være af tage paa Borg hos Fremtiden. For Ar- bejderne og i det hele for Smaakaarsfolk betyder den kon- tante Betaling, at de paagældende Personer har vænnet sig til at nægte sig Opfyldelsen af meget beskedne Ønsker, som de kunde faa opfyldte. Og den Familiefader, der har vænnet sig til at nægte sig selv beskedne Ønskers Opfyldelse, vil søge at indprænte sine Børn det samme, han vil lære dem Betyd- ningen af Forsigtighed og Sparsommelighed, saa at der er Grund til at tro, at den sædelige Løftelse, en Brugsforening kan bringe med sig, vil forplante sig til de kommende Slægtled. At Brugsforeningerne er et sædeligt Opdragelsesmiddel, be- kræfter fra en anden Side den Sætning, at de har væsentlig Betydning for den menneskelige Lykke. Lykken beror paa, at der er Overensstemmelse imellem det, som Livet byder, og det, som forlanges af Livet, imellem Virkeligheden og Ønsket. Denne Overensstemmelse opnaas ikke derved, at Virkeligheden tilfredsstiller alle vore Ønsker, men alene der- ved, at vi begrænser vore Ønsker, nedsætter vore Fordringer til det, der kan opnaas. En Indretning, der opdrager os til at tøjle og begrænse vore Ønsker, hjælper os til at blive lykkelige. Uden Selvbeherskelse ingen Lykke. 9. Brugsforeningen som Oplysningsmiddel. En anden Side af Brugsforeningernes Nytte er deres Be- tydning for Oplysningen. Er det opdragende at være Medlem af en Brugsforening og altid betale kontant, da er det ogsaa oplysende at være Medlem af en Forening, der gør Arbej- deren til Arbejdsgiver og til Købmand. Som Arbejdsgiver over for Foreningens Uddeler (Udsælger) og dens Regn- skabsfører faar Arbejderen Lejlighed til at se et af de