Haandbog for Brugsforeninger

Forfatter: Severin Jørgensen

År: 1901

Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kolding

Udgave: Andet forøgede oplag

Sider: 351

UDK: 334(02) Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
30 økonomiske Grundforhold fra en Side, fra hvilken han aldrig var vant til at se det. Derved fjærnes megen Ensidighed og fjærnes megen Ubillighed i Bedømmelsen af Arbejds- giverens Forhold. Og i det Arbejderen bliver Købmand, faar han et Indblik i hele den bestaaende økonomiske Ord- ning, der vil gøre ham ædruelig overfor Luftkasteller. Han lærer at se, at den, der samler sig en Formue, ordentligvis gør dette ved at aabne sig ny og lettere Veje til Fornøden- hedernes Tilfredsstillelse, at han tjener sine Medborgere, idet han tjener Penge, og at han tjener Penge, netop fordi han forstaar at udfinde og imødekomme sine Medborgeres Ønsker og Fornødenheder. Men det er sædvanligt eller i alt Fald hyppigt forekom- mende, at Brugsforeningerne ogsaa paa anden Maade virker i Oplysningens Tjeneste. Fra de engelske Forbilleder har en stor Del danske Brugsforeninger optaget den Bestemmelse, at 2l/s pCt. af det indvundne Overskud anvendes til Oplysnings- formaal. De Resultater, der ad denne Vej kan naas, vil na- turligvis bero paa Foreningens Omfang. I de engelske Brugs- foreningers Moder- og Mønsterforening i Rochdale er der op- rettet ikke mindre end 18 Læsestuer med Aviser, Tidsskrifter og Haandbøger, der er en Bogsamling, aaben for Udlaan til Medlemmer hver Dag, der er videnskabelige Instrumenter til Benyttelse for Medlemmer, og der er indrettet meget bil- lige Undervisningskursus for Medlemmerne og deres voksne Børn i en hel Mængde Fag. I smaa danske Foreninger er Indkøb af en god Bogsamling og Afholdelse af oplysende Foredrag ofte en Frugt af Brugsforeningernes »Oplysnings- fond«. Om denne Anvendelse af Brugsforeningernes Over- skud kan det vel siges, at den ikke staar i nødvendig For- bindelse med disse Foreningers snævrere Øjemed. Men som et Udtryk for, at Brugsforeningerne har en vidererækkende Betydning end den økonomiske, bør Oplysningsfonden bibe- holdes i gamle og indføres i ny Foreninger. Og navnlig ligger det nær for dem, der af menneskekærlige Grunde støtter Brugsforeningerne og anvender deres Fritid i Sagens Tjeneste, at holde paa, at en lille Del af Overskudet anvendes