Haandbog for Brugsforeninger

31 paa denne Maade. En mere speciel Forbindelse mellem Brugsforeningens snævrere Øjemed og Oplysningsfondens An- vendelse vilde kunne tilvejebringes, naar man ved Afholdelse af Foredrag, Indkøb af Bøger og deslige særlig tog Sigte paa Samfundslæren, Læren om Samfundets økonomiske Ord- ning. Den Oplysning, der saaledes meddeltes, vilde da inde- holde en (theoretisk) Udfyldning af den (praktiske) Belæring, som det at være Medlem af en Brugsforening i og for sig giver. Og en saadan Oplysning vilde uden Tvivl bære god Frugt ogsaa for Brugsforeningens snævrere Øjemed, idet den vilde udbrede og befæste Erkendelsen af Selvhjælpens og Sam- arbejdets Betydning for de smaa i Samfundet. 1O. Brugsforeningen som Sparekasse. Til at grundlægge en Brugsforening behøves en Beholdning af rede Penge. Brugsforeningen køber Varer i større Par- tier, og disse Varer skal i Følge dens Grundsætning altid betales kontant. Den maa have et Sted, hvor dens Varer opbevares, og hvorfra de udleveres; den begynder altsaa med at leje Husrum — Lejen skal betales forud med rede Penge. Den maa købe Inventar: Hylder, Skuffer, Sække, Vægte, Regnskabsbøger o. s. v., ogsaa hertil kræves Penge. For at faa Penge kræver den et Indskud af sine Medlemmer, men vil man ikke udelukke en stor Del af dem, der trænger mest til Foreningen, maa Indskuddet sættes lavt, saa at Indskud- dene alene vanskelig strækker til som Driftskapital. De fornødne Penge, faas da lettest, ved at Foreningen modtager Indlaan, som den forrenter, med andre Ord at den optræder som Sparekasse. Naar Foreningen begynder at give Udbytte til Medlemmerne, er det lidet ønskeligt, at disse straks skal udtage dette Ud- bytte. Opgaven er jo netop at faa dem til at spare, ved at de lader Udbyttet blive staaende. Foreningen forrenter derfor disse Sparepenge med en efter Forholdene rundelig Rente. Det er saaledes givet, at Foreningen bliver Sparekasse for Indlaan. Derimod fulgte jo ikke heraf, at den skulde laane Penge ud. Der kunde jo ogsaa menes, at enhver Forøgelse