Haandbog for Brugsforeninger

Forfatter: Severin Jørgensen

År: 1901

Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kolding

Udgave: Andet forøgede oplag

Sider: 351

UDK: 334(02) Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
Naturligvis vilde det være heldigst, om Vedkommende var oplært ved Handel; men dette er dog langtfra saa nødvendigt, især hvis man gør Indkøbene gennem Fælleskontoret, som dette, at han er i Besiddelse af de først nævnte Kvalifika- tioner. Selvfølgeligt er det rent forkert ved Valget af Ud- deler, at sætte Lønspørgsmaalet som Nr. 1, saaledes, at man antager den, der vil gaa for den laveste Løn. Hvor man gaar efter dette Princip, vil Foreningen være dødsdømt; der er intet, der hævner sig mere, end at give Uddeleren Sulte- løn; han bør tværtimod stilles saaledes, at han kan virke med Glæde i sin Gerning, og saaledes at han ikke skal nødes til at søge sig Bifortjeneste ved anden Virksomhed, hvad uund- gaaelig vil gaa ud over hans Virksomhed i Foreningens Tje- neste. Ikke at tale om hvor uforsvarligt det vilde være at friste Uddeleren ti] at tilvende sig ulovlige Fordele ved Ud- delingen, for at han kan bestaa derved. Om der skal gives Uddeleren en, to eller flere Procent mere i Løn, spiller en saare underordnet Rolle mod dette, at der haves en Uddeler, man ellers i alle Maader er vel tjent med. En saadan Udde- ler kan indvinde Fordele for Foreningen, der langt overvejer de Procent, han faar mere i Løn, end hvad en mindre dygtig Uddeler vil arbejde for. Der er fra Handelsstandens Side rettet den Beskyldning mod Brugsforeningerne, at de »klæder deres Uddelere af«. Jeg mener ganske vist, at denne Beskyldning er ugrundet for de fleste Brugsforeningers Vedkommende, men den er det næppe for alles, og der haves desværre Eksempler paa, at der er Foreninger, der har udbudt Uddelerpladsen ved Lici- tation, og der fortælles, at man i en navngiven Forening fik en Uddeler til en Løn af 2 pCt. af Omsætningen. Det er dog mere end tvivlsomt, at denne Besparelse virkelig har bragt vedkommende Brugsforening nogen Fordel, men der er Grund til at tro, at det modsatte har været Tilfældet. Brugs- foreningernes Medlemmer har ikke mindst Grund til at hævde Principet: »en Arbejder er sin Løn værd,« og de, der slutter sig sammen i Arbejdet for Opnaaelsen af forbedrede økono- miske Kaar, bør mindst af alle udbytte de Arbejdere, de