Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Naturligvis vilde det være heldigst, om Vedkommende var
oplært ved Handel; men dette er dog langtfra saa nødvendigt,
især hvis man gør Indkøbene gennem Fælleskontoret, som
dette, at han er i Besiddelse af de først nævnte Kvalifika-
tioner. Selvfølgeligt er det rent forkert ved Valget af Ud-
deler, at sætte Lønspørgsmaalet som Nr. 1, saaledes, at man
antager den, der vil gaa for den laveste Løn. Hvor man
gaar efter dette Princip, vil Foreningen være dødsdømt; der
er intet, der hævner sig mere, end at give Uddeleren Sulte-
løn; han bør tværtimod stilles saaledes, at han kan virke med
Glæde i sin Gerning, og saaledes at han ikke skal nødes til
at søge sig Bifortjeneste ved anden Virksomhed, hvad uund-
gaaelig vil gaa ud over hans Virksomhed i Foreningens Tje-
neste. Ikke at tale om hvor uforsvarligt det vilde være at
friste Uddeleren ti] at tilvende sig ulovlige Fordele ved Ud-
delingen, for at han kan bestaa derved. Om der skal gives
Uddeleren en, to eller flere Procent mere i Løn, spiller en
saare underordnet Rolle mod dette, at der haves en Uddeler,
man ellers i alle Maader er vel tjent med. En saadan Udde-
ler kan indvinde Fordele for Foreningen, der langt overvejer
de Procent, han faar mere i Løn, end hvad en mindre dygtig
Uddeler vil arbejde for.
Der er fra Handelsstandens Side rettet den Beskyldning
mod Brugsforeningerne, at de »klæder deres Uddelere af«.
Jeg mener ganske vist, at denne Beskyldning er ugrundet for
de fleste Brugsforeningers Vedkommende, men den er det
næppe for alles, og der haves desværre Eksempler paa, at
der er Foreninger, der har udbudt Uddelerpladsen ved Lici-
tation, og der fortælles, at man i en navngiven Forening fik
en Uddeler til en Løn af 2 pCt. af Omsætningen. Det er
dog mere end tvivlsomt, at denne Besparelse virkelig har
bragt vedkommende Brugsforening nogen Fordel, men der er
Grund til at tro, at det modsatte har været Tilfældet. Brugs-
foreningernes Medlemmer har ikke mindst Grund til at hævde
Principet: »en Arbejder er sin Løn værd,« og de, der slutter
sig sammen i Arbejdet for Opnaaelsen af forbedrede økono-
miske Kaar, bør mindst af alle udbytte de Arbejdere, de