Om Dæmpning Af Vejstøv
Ved Anvendelse Af Vandsugende

Særtryk af Sundhedsbladet Nr. 6 — Juni — 1915 Om Dæmpning af Vejstøv ved Anvendelse af vandsugende Salte. Af Ingeniør ved Gentofte Kommune cand polyt. C. L. Jensen. Med Motorvognenes voksende Anvendelse paa vore Veje er efterhaanden opstaaet en formelig Støvplage, som har gjort Foranstaltninger til Afhjælpning af de derved opstaaede Ulem- per nødvendige. Støvet dannes ved Slid saavel paa Makadami- seringens Overflade som i dens Indre og kan i mange Tilfælde forvolde stor Skade paa Vejens Omgivelser, saa dets Bekæm- pelse er ikke alene en Behagelighedssag, men en Sag af stor økonomisk Betydning, og desuden indeholder Støvet Baciller fra Affald af forskellig Art, hvorfor Hindring eller Dæmpning af Vejstøv ligeledes har Betydning som offentlig Hygiejne. Anvendelsen af vandsugende Salte til Dæmpning af Vej- støv beror paa den Omstændighed, at disse Salte, naar de er paaført en Vejs Overflade, holder denne let fugtig ved at trække Vanddampe fra Luften. Derfor virker allerede Vanding med Havvand længere end Vanding med fersk Vand, idet Havvand indeholder en ringe Portion vandsugende Salte. De Salte, som navnlig anvendes til Støvdæmpning, er Klormagnium og Klorkalcium. De paaføres Vejene dels i fast og dels i flydende Tilstand, efter at Vejene er fuldstændigt rensede fra Støv og Snavs. Man begyndte først med at anvende Saltene i flydende Til- stand paa den Maade, at man slog det faste Salt i Stykker, opløste det i en Vandvogn og udvandede det paa Vejen; men denne Metode er nu trængt tilbage, idet man undgaar saavel Slaaningen som Opløsningen og Udvandingen ved at anvende