Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

99 blive modificeret paa mange Maader, alt eftersom der foregik Forandringer deels i de enkelte Stænders indre Forhold, deels i Forholdet mellem Stand og Stand. En reen og Ublandet Feudalisme lod sig saaledes ikke vel tænke efter at de næringsdrivende Klasser havde udviklet sig.til en ny og mægtig Stand, der med Held benyttede enhver Lejlighed til at trodse og bryde Lehnsbaandet. Z selve den adelige Herrestand, der dog skulde give Feudalismen dens egentlige Fasthed og Holdning og saa at sige bar Feudalismen paa fine Skuldre, foregik der Forandringer, som formindskede dens Betydning og Indflydelse som Feudaladel. Ikke at tale om, at de store Baroner og Herrer ideligt ligge i Strid med hinanden indbyrdes og med deres Lehnsherre og derved flappe og løsne Lehnsbaandet, gjsr et nyt Element sig gjaldende i Standen, et Element, der ikke bidrager til at holde Fevdaladelen samlet og sluttet. Dette Element danner Riddervæsenet og særligt de afsluttede Ridderordener. Z en Stand, hvis Hovedidræt var Krig, Feide og Zagt, og som derfor satte personligt Mod og physiske Kræfter over alle andre Egenstaber, maatte selvfølgelig alle Udmcerkelsestegn bidrage til at forherlige disse Egenskaber, naar ellers Stan- den skulde sætte Preis paa dem. Ridderflaget var et saadant Udmcerkelsestegn, og de Trophceer, som Ridderen vandt en- ten i virkelig Krig eller ved de jevnlige Tourneringer, der lidt vare blodige nok, vare næsten de eneste, der havde Værdi i Adelens Dine. Medens Riddervcesenet og Ridderaanden i Virkeligheden var Middelalderens smukkeste Fremtoning og i HK Grad bidrog til at forædle Fendaladelen og til at bersve den noget af dens brutale Raahed, er det dog et Spyrgsmaal, om den ikke bidrog nok saa meget til at Undergrave den feudalistiske Disciplin. Riddersporerne kUnde vindes ogsaa af den fattigste Adelsmand, af den beskedneste Undervasal, og han vandt derved et Fortrin, som i meget satte ham ved Siden af den, der ifølge Feudalsystemet var 7*