Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed
Forfatter: Fr. Krebs
År: 1876
Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 514
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
hans Overmand og som han skyldte Hvrighed og Lydighed.
Vel vare Lehnene ikke oprindeligt arvelige, men til Skade for
Feudalismen, varede det ikke længe, inden de bleve det,
hvorved Feudaladelen blev en Arveadel; og hvor Fpdflen og
særligt Førstefødselsretten flal give alle Adkomster til Magt
og Indflydelse, maa man være vaersom med at lade den
personlige Fortjeneste og Dygtighed spille nogen stor Rolle.
— I en endnu hpiere Grad bidroge de afsluttede gejstlige
Ridderordener til at Undergrave Feudalismerls Magt og Be-
tydning. Deres nærmeste og oprindelige Opgave var det at
bekæmpe de Vantroe navnlig i Kampen for det hellige Land.
De vare imidlertid ogsacr, ligesom de verdslige Riddere,
forpligtede til at hjælpe og beskytte Qvinden, den Værgeløse
og den Undertrykte. Deres Tapperhed, deres Vaabendyg-
Ughed og Disciplin gjorde Udslaget i mangen en blodig
Kamp, og det vilde ocere hpist ubiHigt at frakjende dem
store Fortjenester. Men som alle andre afsluttede Cor-
porationer rpbede de tidligt en Tilbpielighed til at giøre sig
Uafhængige af den Samflmdsmagt, hvorunder de levede,
hvad der faldt dem saa meget lettere, som de, saa ofte det
kneb for dem, kunde flyde sig ind under Pavestolen som
deres egentlige Overhoved, uden at de just derfor altid viste
denne nogen ubetinget Lydighed. Den corporative Egoisme
gjorde sig selvfølgelig ogsaa gjceldende hos dem, og ved alt-
for mange Lejligheder tænkte de mere paa at hævde deres
formeentlige Rettigheder og Prcerogativer end paa at opfylde
deres Pligter og Forpligtelser. Nogle af disse Ordener er-
hvervede sig i Tidens Lpb store Rigdomme, og disse Rig-
bomme tilligemed den Styrke, be randede over, satte dem
istand til at trodse baade den gejstlige og verdslige Magt,
og da de i enhver Kamp funbe lægge et betydeligt Lod i
Vcegtstaalen, bleve de ofte bejlede til som Bundssorvaate.
De optraadte ikke sjældent som souveraine Magter. — Da
disse Ordener rekrutterede sig fra alle mulige christelige