Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

3 Slavehold havde ogsaa hos Romerne samme Følger som andetsteds. Alt det Arbeide, som kUnde udsyres og i Reglen udførtes af Slaver, blev foragtet af den frie Romer, og selvfølgelig maatte det frie Haandværk synke saaledes i An- seelse, at kim de Usleste og laveste Mennefler blandt den frie Befolkning kunde eller vilde befatte sig dermed. Men det var ikke blot Mangel paa Anseelse, der trykkede Haand- vcerket under disse Forhold. Den frie Haandværker havde ondt ved at concurrere med Slavebefolkniugen; thi Slave- arbeidet var i Rom billigt. I Reglen er Slavearbejde ikke billigt, og naar det var det i Rom, saa maa ©rimben have været den, at den romerske Slavedlsciplin var meget streng, og at Herren kunde straffe Slaven endog paa Livet, samt deri, at Slaverne paa den Tid ikke vare meget dyre. Naar nu dertil kom, at Slavens Kost var saa tarvelig og saa simpel som mulig, selvfølgelig oasaa billig, saa er det ikke til at Undre sig over, at det frie Haandvcerk havde ondt ved at concurrere med Slavearbejdet At en Folkeklasse, der saaledes som de frie Haandværkere blev mishandlet af det Samfund, i hvilket det levede og for hvilket det arbejdede, og som hverken nyd Anseelse eller Velvære, ikke kunde føle sig og ikke følte sig lykkelig og tilfreds, følger saa at sige af sig selv. De romerske Haandværkere søgte derfor ogsaa oste nok Lejlighed til at give deres Misfornøjelse Last, og denne Leilighed tilbyd sig ikke saa sjældent. Enhver Dema- gog, enhver urolig Folketribnn søgte og fandt Støtte hos Haandværkercorporationerne >Collegierne), der altid vare rede til at deeltage i et Oplpb eller et Oprør. Følgen heraf var, at Haandvcerkerne ikke alene bleve forhadte, men ogsaa idelig mistænkte, hvorfor ogsaa deres korporationer gjentagne Gange bleve opløste baade Under RepUbliken og i det forste Aarhundrede under Kejserdømmet. Senatet og Keiserne frygtede dem lige meget, og saa ofte de frygtedes, opløstes de, for atter efier nogen Tid at gjenoprettes. Fyrst 1*