Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

4 i det 2det Aarhundrede efter Christi Fødsel synes disse Cor- porationer eller Collegier at have faaet en varig og uasbrndt Tilværelse. SaaledeS var Haandværkets Stilling i Romerriget paa den Tid, Cæsar erobrede Gallien, eller rettere sagt fuldendte dets Erobring, thi det sydlige Gallien havde da allerede i et Par Mennestealdere været i Romernes Besiddelse. Denne Deel af Gallien havde allerede tilegnet sig romersk Cilltur og havde flere blomstrende Byer — f. Ex. Aquce Sextice, Narbo Martius —, som vare anlagte af Romerne. Det vorige Gallien befandt sig i en fuldkomment barbarisk Tilstand uden Handel og uden Industri. Deres eneste Luxus bestod i nogle klodset forarbeidede Guldsmykker, og deres eneste Nydelse i at beruse sig. Præsterne og Krigerne vare de eneste, der nøde nogen Anseelse, og den øvrige Deel af Befolkningen levede i en Tilstand, som nærmede sig Livegenskab, og som ofte nok endte med fuldkomment Slaveri, naar nemlig de Undertrykte ikke længere kunde betale de Afgifter, som de Mægtige vilde afpresse dem. Som alle keliifle Stammer levede de i idelige indbyrdes Krige og Felder. — Cæsar aftvang Gallerne otte Millioner Sestertier, og Gallien mistede to Millioner Mennesker, der beets faldt i Kampen, deels bortførtes som Slaver; men ikke desto mindre forvandt Landet dette »hyre Tab i utrolig kort Tid. Druiderne og Adelen forspgte nu og da at afryste det romerske Aag; men de kunde ikke saae Folkets store Masse, der syntes at befinde sig vel Under det nye Herre- domme, til at gaae med, og der var knap forløbet et Aar- hundrede, for Gallien fUldstcendigt var gaaet op i det romerfle Rige. Landet besad frugtbare Jorder, herlige Græsgange og talrige Miner, og disse Rigdomme fik deres fulde Be-