Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

5 tydning under det nye Regimente. Med en forunderlig Lethed og Hurtighed tilegnede Gallerne sig romersk Sæd og Skik. Romerfle Love og CommUnalforfatninger inbførteS overalt. Z flere Byer aabnedes offentlige Skoler, som ivrigt besagtes. Landet blev gjennemstaaret af Veie. Z Lyon, som fik en Mpnt og som hurtigt blomstrede op til en mægtig Stad, krydsede sig fire Hovedveie fra de fire Verdenshjørner. I Førstningen bestod Udførselen kun af Landets Hovedprodukter, nemlig Heste, Ovceg, Sviin, Uld og saltet Kjpd. RepMikens Love stræbte altid at beflytte Italiens Agerbrug, og man søgte derfor at forbyde Viinavl i Gallien; men Forbudet lod sig trods al Strenghed ikke gjennemfvre, og Gallerne antages endog at have været de første, som benyttede Fadevcerk — Tønder og Ankere af Træstaver — til deres Viin. Z Førstningen var det fun Jordens Frembringelser, der berigede Landet, men det varede ikke længe, før det tilegnede sig en blomstrende Industri. I flere Industrigrene bleve Gallerne snart saa færdige, at deres Frenlbringelser ssgtes med Begjcer i det hele romerfle Rige. De stode saaledes meget hsit som Metalarbejdere. Galliens Messing eller Metal ansaaes for det bedste. Gallerne menes at have været de første, der udhamrede Metaller i Plader, ligesom man ogsaa tillægger dem Wren for at have opfundet Forsølvning og Forgyldning af Metaller; i alle Tilfælde bragte de det til en hsi Grad af Fuldkommenhed heri. Ogsaa stode deres Uldmanufakturer i hvi Anseelse. Deres Silketpier, navnlig de fra Arras, spgtes med Begjcer . i Italien. Plinius tillægger Gallerne Wren af at have opfundet Tilberedningen af Filt, som dengang anvendtes meget til Kavper, Belter og lignende Klædningsstykker. Deres Linnedvarer, deres Parfumer og Skotpi stode ogsaa i hsi Anseelse. Noget senere 'navnlig under Antoninerne berigedes Landet med architektoniske Pragtbygninger. Gallien fik saa- !edes ogsaa sine Theatre, Bade, Circus og TrmmphbUer. —