Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

6 Da Cæsar erobrede Landet var det i fuldeste Maal et bar- barisk Land, mider August var det allerede civiliseret, og under Antoninerne var det blevet en af de meest blomstrende Provindser. Men hvorledes var Haandvcerkerens Stilling i Gallien? Forinden dette Spvrgsmaal lader sig besvare, maa man be- svare et andet, nemlig det: hvorledes var Forholdet imellem Slavebefolkningen og den frie Arbejderbefolkning i Romer- riget paa den Tid og hvorledes var det særlig i Gallien? Fra det fyrste til det tredie AarhUndrede efter Christus aftog Slavernes Antal betydeligt og stadigt. Det var nu ikke længer som i Republikens sidste Tid, da Krigene ideligt tilførte Mar- kedet Tusinder efter Tusinder af Slaver. Denne Tilførsel var nu næsten ganske ophørt, og da paa samme Tid Fri- givelserne stedse bleve hyppigere, aftog Slavernes Antal meget betydeligt, saa betydeligt, at det frie Arbeide derved vandt i samme Grad. Jo færre Slaverne bleve, desto dyrere bleve baade de og deres Arbeide, og de frie Arbeidere kunde nu concurrere med dem paa alle Omraader. Selv som Gladiatorer kunde de Frie gjsre Slaverne Rangen stridig. Z samme Grad som det frie Arbeide fik Betydning for den romerske ZndUstri, fik Haandvcerkslaugene (Collegierne) en fastere Ordning, og i Begyndelsen af det tredie Aarhun- drede, navnlig under Alexaieder Severns toges der Be- stemmelser, font ogsaa overholdtes og udvikledes under de folgende Keisere lige tit Romerrigets Fald. Hvad nu Gallien angaaer, da havde Slaverne aldrig der været tilstede i noget betydeligt Tal, hvorfor ogsaa de frie Arbeidere virkede under heldigere Vilkaar. Her er maaskee Stedet til noget nølere at betragte Haand- vcerkslcmgene, som de organiseredes under og særlig efter Antoninerne. Haandværkerne vare paa en Maade beetle i tre særskilte Klasser, som maa betragtes hver for sig. Den f ørf te Klasse indbefattede de Haandvcerkere, som arbejdede