Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

7 for Keiseren eller Staten i de kejserlige eller offentlige Værk- steder; den anden Klasserem, som arbejdede i de til Folkets Underhold og Ernæring notwendige Haandteringer; og beit tredie Klasse indbefattede de saakaldte frie Haand- teringer. Den fyrste Klasse: Statshaandværkerne. Staten var Eier af de fleste Milier, ©teeitbrub og Salmer og exploi- terebe dem enten for egen Regning eller bortforpagtede dem. Desuden havde den mangfoldige Værksteder i alle Provind- ser. Der var saaledes fyrst og fremmest Møntværkstederne. Dernæst var der Værksteder, hvor der arbejdedes i ædle Metaller fornennnelig og vel Udelilkkende for det keiserlige Hof. Der forarbejdedes i disse Værksteder kostbare Vaser, Smykker, samt gUld- og sylvbroderede Stoffer. Af fuld saa megen Betydning vare de Værksteder, hvorfra Hærene for- synedes med Vaaben og Krigsmaskiner, og som synes at have aflyst de Haandværkercompagnier, som tidligere vare knyttede til Legionerne. Fra de keiserlige Væverier (Gynæ- ceerne), der som Navnet betegner bestredes af Ovinder, for- synedes Hoffet og Hæren med vævede Stoffer og Klædnings- stykker. Saa var der ogsaa de keiserlige Fiflerier, som fiflede Pllrpursnekker, og Farverier. Der gaves ogsaa visse Transportcorporationer eller Compagnier, der havde at transportere Afgifterne i Penge og i Natura til Bestemmelses- stedet, ligesom der ogsaa var Bygningscorporationer, hvem Opførelsen og Vedligeholdelsen af de offentlige Bygninger paahviilte. Af slige Statsvcerksteder var der mange i Gallien. Der var mindst otte Vaabenværksteder, af hvilke hvert forarbejdede sit Slags Vaaben, saaledes et Buer og Pile, et andet Har- nisker, et treble Skjolde o. s. v. I Strasbnrg forfærdigedes alle Slags Vaaben. Der var ligeledes i Gallien tre Msnt- værksteder, sex Gynæceer, to Farverier samt to Transport-