Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

261 „Med Smerte have vi seet de mangfoldige Angreb, der gjsres paa denne naturlige, for alle fcelles Ret af In- stitUtioner, der ganfle vist ere gamle, men som hverken Tiden, eller den offentlige Mening eller engang de Regje- ringsbestemmelser, som synes at skalle give dem hsiere Gyl- dighed, have kunnet retfcerdiggjpre." Længere hen fortsættes saaledes: „Gild, som har givet Mennesket Fornødenheder og har gjort Arbejdet nødvendigt for det, har med det samme . skjenket ethvert Menneske Ret til Acbeide, og denne Rettig- hed er af alle den fyrste, den helligste og meest nfortabelige." „Vi betragte det som en af vore fyrste Retfærdigheds- pligter og som en af de værdigste Velgjerninger, at befrie vore Undersaatter fra alle Angreb paa denne Menneskehedens uafhcendelige Ret. Vi ville derfor ophæve disse vilkaarlige JnstitUtioner, som ikke tillade den Trængende at leve af sit Arbeide; som forstpde et Kjpn, hvis Svaghed har givet det flere Fornødenheder og færre Hjælpemidler, og som ved at fortiømme det til mmdgaaelig Elendighed synes at beflytte Forførelse og Uscedelighed; som qvceler Kappelysten og Fliden og gjør Talentet Unyttigt hos alle dem, der ved Omstæn- dighederne hindres i at inbtræbe i et Laug; som berpve Staten og Industrien alle de Talenter, der tilføres dem fra Udlandet; som lægge Hindringer iveien for Industriens Fremskridt ved de mangfoldige Vanskeligheder, der af LaUgene beredes Opfindere, medens samme Laug indbyrdes strides om Retten til at benytte Opdagelser, som ingen af dem har gjort; som ved de Umaadelige Udgifter, Haandvcerkerne maae udrede for at faae Lov til at arbeide, ved Udpres- ninger af enhver Art, ved idelige Beslaglæggelser for ind- bildte Overtrædelser, ved Udgifter og Ddselhed i enhver Retning, ved endelpse Processer imellem alle disse Laug om Udstrækningen af deres ndelilkkende Privilegier, overbebyrde Industrien med umaadelige Paalceg, som Uden at komme