Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

290 ftyres eller styre sig selv som et Aggregat af lutter Enkelt- heder med en Regjering og Landsloven som eneste ydre Bindemidler. Fpr dette flal kunne gjennemfsres med Held, maa Folket i sin Heelhed have indtaget et saa hvil ikke blot intellectuelt, men ogsaa moralfl Stade, som vi endnu knap krmne brømme om. Saa længe den Tid endnu ikke er kommen, vil ethvert Folk, der kun bestaaer af lutter Enkelte, snart havne i Anarchiet, som saa atter vil afføde et strengt Despoti med en endnu strengere Landslov. Netop Menneskenes medfMe Trang tit at gruppere sig vil, hvor flige naturlige Grupperinger ikke sindes, fostre sorbigaaende Kammeratskaber og Partier, som optræde langt mere hen- synsløst end de naturlige Grupper, fordi de saa kun skulle tjene ikke varige, men pieblikkelige og dertil endnu oftere reent personlige Formaals Opnaaelse. Veed Formaalets Opnaaelse er Partiet oplyst, og det salder i Reglen vanske- ligt at samle det igjen. Partilederne, som altfor oste staae ligeoverfor en stor. Uvidende Masse, tage sjældenlt i Be- tænkning at gaae til Bderligheder og drive derv>ed deres Modstandere til lignende Bderligheder. Vel kan Folkets naturlige Gruppering langtfra altid forebygge Partidannelser og flal det heller ikke, thi der reiser sig ideligt Spsrgsmaal, som deler Folket, men jo naturligere og kraftigere Folket er grupperet, desto vanskeligere vil det være for hensynsløse Partiledere at bringe det paa Afveie. At Lige ssger og flutter sig til Lige, ligger i den menneskelige NaUir, og et Samsmid, hvor denne Trang ikke længere gjsr sig gjceldende, maa befinde sig i en sygelig og unaturlig Tilstand. Egoismen maa der vcere optraadt med en Hensynsløshed, som har qvalt den gjensidige Tillid. De, der angribe det middelalderlige Corporationsliv, ere altfor tilbpielige til at give dette Skyld for alt det Onde og Utilbørlige, der fandt Sted paa den Tid. Saaledes gik det til den Gang, sige de, det var Laugenes og Cor-