Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

294 som hvilede i Kongens Haand. Den franske Konge maatte selv i sin egen Hovedstad dele Magten med flere geistlige og verdslige Herrer. Mpntretten, Retsplejen og Skatte- indtcegten maatte han dele med Utallige verdslige og geist- lige Herrer hele Riget over; thi de fleste af disse Magnater tiltoge sig soUveraine Rettigheder paa deres mere eller mindre Udstrakte Godser. Mpntretten spillede en ejendommelig Rolle i den egent- lige Middelalder. Hvad enten det var Kongerne eller de store Herrer, der Udsvede den, man tog aldrig i Betænkning at gjøre sig betydelig Fordeel af den, og det var denne Fordeel, man var saa begjcerlig efter at forskaffe sig. Men man lod sig ikke nøle med at beregne sig hpie Procent af selve Udmøntningen; saa ofte det kneb, tillod man sig at forvanske Mynten og flaue slette Penge, som man vilde til- tvinge samme Værdi som de gode Penge. Enhver saadan Forringelse af Pengenes Vcerdi afstedkom naturliAvns stor Forstyrrelse i Omsætningen og bibragte mange Mennesier betydelige Tab. Naar saa en mere retsindig Mvntherre vilde raade Bod paa Ondet ved at gjengive Pengeene deres oprindelige Værdi, begyndte Forstyrrelsen og Tabeme forfra. Z det ene Tilfælde gik det ud over Creditorer, i det andet over Debitorer; men i begge blev den daglige Om- sætning forstyrret i en Utrolig Grad. Man kan saaledes nok forestille sig, hvor besværligt Handel og ZndUstri arbejdede paa en Tid, da selv en ganske kort Reise bragte den Reisende ind under frernmede Forhold i Alt, hvad der angik sverste Myndighed, Retspleje, Skatte- og Afgiftsforhold og Pengevæsen. Reiste han saa et Par Mile længere, gjentog sig det Samme. Vil man forstaae Middelalderen og dens Tilstande rigtigt, maa man ikke glemme, at Afstandene og Uoverensstemmelserne imellem et Lands enkelte Byer og Provindser den Gang vare ftørre, end de NU ere imellem Rigerne. Det er ogsaa Gnmden