Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

295 til, at de fyrste Love, der udkom, i Reglen gaves for enkelte Provindser og Byer. Denne Adsplittelse og Uovereens- stemmelse var tilstede, inden LaUgene og Corporationerne dannede sig, og det var saa langt fra, at disse forsgede dem, at de snarere bidroge til at formindske og mildne de onde Følger af dem, forsaavidt fast Forening og Sammen- slutning gjør det lettere at træffe Overenskomster til fcelles Vel og Fordeel. Nabobyen og Naboprovindsen var, ikke blot i Indbildningen, men t Virkeligheden fremmed Land, forsaavidt alt Væsentligt var der ordnet paa en anden Maade end i Hjemstedet. Det var navnlig Handelen og den store Omsætning, der bidrog til at Udjevne de store Uoverensstemmelser, om den end ofte nok optraadte med en forfærdeligt exclusiv og snæverhjertet Egoisme. Laugene og CommUlierne stabtes af en velbegrilndet Trang til Beskyttelse af Liv, Person og Eiendom. Slige Foreninger tilstræbe jo saa vidt altid egoistiske Formaal, som de altid tilsigte egen Fordeel; men saa længe denne Egoisme fim tilstræber Beskyttelse imod Andres endnu ftørre og voldsommere egoistiske Overgreb, er den fuldt berettiget. Besidde imidlertid flige Corporationer nogen virkelig Livskraft og virke de med Held, kommer der tidligere eller senere en Tid, da de ikke længere trænge til den Beskyttelse, som var deres oprindelige Formaal. De føle sig nit sikkre, og i denne Sikkerhed blive de let selv overgribende, og deres Egoisme antager en mørfere Charakteer, som ikke lader sig forsvare. De kæmpe nu ikke længere Selvopholdelsens lov- lige Kamp, og de indskrænke sig ikke til at varetage deres lovlige Tarv, men de ftge at tilrive sig Fordele, som ikke tilkomme dem, fordi deres Opnaaelse altid vil krænke Andres velerhvervede Rettigheder. De blive Monopolister i Ordets værste Betydning. Lailgsegoismen tog en dobbelt Retning, en indadgaaende og en Udadgaaende; vi ville omtale enhver for sig. Z