Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

23 romerske Slave betragtedes som en Ting, som et Lpsyre, hvis Tid, Fortjeneste, Liv og Dyd Herren var uindskrænket Herre over. Republiken aflpstes af Keiserdpmmet, men den frie Arbeider vandt intet herved. Af republikansk Selv- styrelse blev snart kun Formerne, senere ikkun nogle intet- sigende Titler og Benævnelser tilbage. De Rige og Mægtige havde efterhaanden opkjybt alle Smaaeiendomme, og der fandtes NU kun store Godser, der bestyredes af Frigivne og dyrkedes af Slaver. Den fattige Befolkning demoraliseredes mere og mere, og var tilsidst tilfreds, naar blot Keiser og Stormalld var rundhaandet med sine Gaver af Bryd, Kjyd og andre Fornødenheder samt sørgede for dens Ad- spredelse ved offentlige Forestillinger og Kamplege — panis et circenses —. Senere da Slaverne bleve en sjældnere og kostbarere Artikel, lærte man vel at fcette mere Preis paa den frie Haandvcerkers Arbeide, og man reorganiserede der- for Haandværkscollegierne. Men Hovedtrækket i denne Re- organisation var det, at Haandvcerkeren lcenkedes til Værk- stedet og i Virkeligheden blev dettes Livegen. At han ikke herved blev stillet høiere i den borgerlige Anseelse, sremgaaer tydeligt deraf, nt han paa disse Værksteder, i disse Collegier var stillet Side om Side med Slaven. Hpiere var Haand- vcerkeren ikke stegen i de mange Aarhundreder Romerriget bestod. Han endte der, hvor han begyndte ■— uden social eller politift Betydning arbeidede han for et Samfund, der ikke alene aldrig ydede ham Anerkjendelse, meit, som det synes, næsten betragtede ham og hans Arbeide med Mod- bydelighed. Haandvcerk og Industri havde ganfle vist naaet en an- seelig Hvide i Romerriget; men sine Forbilleder i Alt, hvad der krævede en mere udviklet Kunstsands, hentede Rom fra Grækenland; thi i KUnst saa vel som i Literatur -naaede Romerne aldrig videre end til at blive Efterlignere af deres græske Msnstre. Alt eftersom det gik tilbage med Romer-