Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

24 rigets Magt og Anseelse, tabte ogsaa Smagen sin Reenhed og Simpelhed, og i de sidste Aarhundreder faaer Alt et mere kunstlet Præg end tidligere havde været Tilfældet. Den samme Tilbagegang jagttoges selvfølgelig ogsaa i Literaturen. — Barbarerne, der toge Arv efter Romerne, havde aldeles ingen Sands og lige saa lidt Agtelse for de storartede Mo- numenter, der fandtes overalt i de romerske Provindser, hvor de trængte ind. Alt eller saa godt som Alt skulde ødelægges, og Roms Storhed efterlod sig for mange Aar- hUndreder ikkun Riliner til at minde om, hvad det havde været. Der skulde nu begyndes heelt forfra og paany. Den græsk-romerske Cultnr fluide aflyses af et heelt nyt CultUrliv, og Aarhlindreder forløb under et forfærdeligt Barbari. Vi flulle nu see, hvorledes Arbejdets og Arbejdernes Stilling blev under den nye Samfnndsorden, der med Christeirdormnen til øverste Regulator lidt efter lidt skUlde udvikle sig. Blandt alle de romerske Provilldser var Gallien næsten bleven den rigeste, og af dem alle var det inaaskee ogsaa den, der ffulbe synke dybest og hvor ethvert Spor af romerffe Institutioner og romerfl Cultur grilndigst stalde ødelægges og Udslettes. Sknlde Culturlivet noget Sted begynde heelt forfra, saa var det her. Barbarerne forefandt Slaver, da de toge Gallien i Be- siddelse. Slaver havde de ogsaa i deres eget Hjem; for dem var der altsaa intet Nyt i Slaveinstltntionen. Men de forpgede Slavernes Antal Dag for Dag, og man kan vist Uden at gaae for vidt antage, at Massen af de Over- vlindne efterhaanden bleve Slaver eller dog Livegne. Men Barbarernes Opfattelse af Slaveris Stillin» oar uo0 væ- sentlig forfljellig fra Romernes. For disse var Slaven en Ting, der havde sin Værdi Handel og Vandel som ethvert andet Løsøre; men Ba'.varernes Opfattelse var langt mere memiefMig, hvad tydelig freingaaer af deres Love om Drab.