Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

360 i Penge. Fremad over Stok og Steen, blot fremad, ikke alene over Stok og Steen, men over Alt, hvad der ikke kan gjsres i Penge. Bryd Dig ikke om, hvad eller hvor Mange Du tramper ned i Din Fart, naar blot Du selv kommer frem. Man kommer uvilkaarligt til at tcenke paa Danaidernes Chor i Herbergs Sjcel efter Dyden" : Evig Hast! Ingen Rast! Hurtig, hurtig, M^er og Svende! Aldrig faaer vort Arbeid Ende, Tidens Hjul ft etaer aldrig fast. Ingen Grund! Ingen Bund! Hid med Spanden, hid med Dsen! Travlhed, Travlhed er vort Lpsen Indtil Verdens sidste Stund. Blot fremad.' Men glem Zntet, som kan gjsres i Penge. Rod Jorden op, randsag Kister og Skabe, tag Alt ined, Rub og ©tut), som har Pengeværdi, lad det Andet ligge. Glem fremfor Alting ikke at saae Menmesker med, jo flere jo bedre; er der ikke flere Mcend, saa tag Dvinderne, og er der ikke flere Qvinder, saa tag Bvrnene, vi kunne bruge dem Alle ved vort store Myllevcerk. Guldmøllen maa ikke gaae istaa, og skal den holdes gaaende, fortærer den en forfærdelig Mcengde Mennester og deres Vee og Vel. Det er Mennester, vi fyrst og fremmest trænge til, rigtigt billige, godtkjpbs Mennester. Og Andet mene Z ikke at der behpves? Hvem er det da egentligt, som har sat Eders store Pengemplle i Gang? Hvor vilde I vcere med Eders store PengemMe, hvis ikke mægtige Aander havde arbeidet for Eder, Udgrandsket de Kræfter, der flnlde drive den og lcert Eder at benytte dem? Jeg flal sige Eder det. I vilde endnu ikke vcere komne videre end til msisommeligt at knUse Kornet til Eders daglige Bryd imellem to Stene;