Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

361 og havde I vel faaet det halvbagi, maatte Z skynde Eder irteb at sluge det, at ikke den ssrste den bedste Voldsmand skulde cede det fra Eder, uf elt som det er. Og denne hpiere Indsigt, som har hjnlpet Eder til alle Eders Herlig- heder, som har ordnet Samfundet for Eder og gjort Alt trygt og sikkert, den see Z nu ned paa med Ringeagt, den ville Z nu nedværdige til Laquaitjeneste. Alle de Op- osfrelser, al den Alvor, al den redelige Gudsfrygt, som har grundlagt og ordnet Samfundet for Eder, lade I haant om, og mene, at naar blot Dvrighed og Regjering som en Slags Vægtere ville passe paa Eders Guld, og gjsre dette for Vcegterlpn og med Vcegterbehandling, saa er Alt som det ftal vcere. I tage grueligt feil. See engang paa Eders Dampmafliner, I ville lige saa lidt kunne holde dem gaaende ilden at syre Under dem, som I kunne holde Samfundet — som Z g jern e ville giøre til en eneste stor Guldmplle — gaaende uden Videnflab, Kunst og fremfor Alt Religion. Endnu gaaer det med det gamle Samfunds Traditioner; men vent lidt. Man behsver ikke at besidde megen Spaadomsgave for at kunne forudsige, at saaledes som Z nu ville have Samfundets Skib ilden den nødvendige Ballast til at flyde over Stcevn, vil og mcta det ende med Skibbmd. Det Fremtidsbillede, som vi her have oprullet for Læseren, og som desto værre i mange af sine Hovedtræk allerede er blevet et Nutidsbillede, vil og maa altid afspeile den Tilstand, den Virkelighed, som senere eller tidligere vil indfinde sig i ethvert Samfrmd, hvorfra man har fjernet alle Skranker, alle Forrettigheder, alle Privilegier, uden at træffe Bestemmelser og Uden at have Love, som fimne er- statte dem. Det tør vel nok paastaaes, at overalt, hvor rnan har gjort dette store Spring, der har man gjort det i den folkelige Friheds Navn og for dens Skyld. Naar alle disse unaturlige — som man kaldte dem — Hindringer