Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

425 danste Markarbejder ikke; thi Adgangen til Fattighjælp og anden Almisse er let, desto værre altfor let. Var den ikke saa let, vilde Arbejdslønnen stige, og selvfølgelig Hjælpen sjældnere behpves. Saaledes som Forholdet nu stiller sig, betales en meget betydelig Deel as Arbejdslønnen igjennem Fattigvcesenet; thi paa anden Maade lader det sig ikke forklare, at Fattigvcesenets Udgifter ere voxede saa betydeligt i saa gode Aar, som dem vi have havt, selv om nok saa meget Hensyn tages til Prilsstigningen paa alle Livs- fornødenheder. Denne stadige og desto værre Udstrakte Fattighjælp er en stor Uret imod den dygtige og spar- sommelige Arbeider; thi den er Skyld i, at den virkelige Dagløn ikke stiger tilstrækkeligt og ikke er saa hsi, som den burde være. De Undersøgelser, man hidtil har ansnllet og navnlig de meget npiagtige Regnskaber, som ere fremkomne fra paalidelige Arbeidere, godtgjsre tilstrækkeligt, at selv en Arbeiderfamilie, som ikke tæller flere end Mand, Kone og to Børn, har meget vanskeligt ved al flippe igjennem med den almiildelige Daglpn. Hertil kræves streng Oekouomie og Tarvelighed samt Held; thi det mindste Uheld i Skikkelse af Sygdom eller selv den mindste Arbejdsstandsning tvinger selv saadan en lille Familie til at tye til Fattigvcesenet. En ftørre Familie vil selv uden slige Uheld ikke være istand til at leve as Daglønnen, som ben er de fleste Steder, Uden Tilskud enten fra Fattigvcesenet eller Private. Men flige private eller offentlige Tilflud ere ogsaa ganske almindelige paa Landet og andrage meget betydelige Summer. Den Lethed, hvormed baade offentlig og privat Hjcelp erholdes, har sine store Misligheder. For det Fyrste er det saa godt som umuligt at angive, hvor stor Arbeids- lvnnen virkeligt er paa Landet; thi hine offentlige og private Tilflud spille en saa asgjsrende Rolle, at de ikke kunne eller bør lades ude af Beregningen, naar Talen er om Daglpnnen, af hvilke de nu Udgjsre en Deel. Dernæst