Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

offentlige og private Understøttelse er voxel i Aarenes Løb, vilde man nok finde, at Summen, dersom den udbetaltes som Dagløn, vilde tilfredsstille alle billige Fordringer. Som det nu er, kommer hiin Understøttelse hovedsagelig den ynkeligste Deel af Arbejderbefolkningen til Gode. Den, der kan trygle bedst, faaer meest. Naar man veed det, er man ikke berettiget til at syge Grunden til den lave Dcrglsn i en altfor stærk Concurrence paa Arbejdsmarkedet. Enhver, der kjender lidt til de virkelige Forhold, veed meget vel, at navnlig i de senere Aar have alle, selv de fletteste og upaalideligste Personer kunnet faae Arbejde, naar de blot vilde. Vandringen fra Land til By har været saa stærk, at Landbruget Undertiden har havt ondt ved at faae sit Arbeide udført, og det tiltrods for en meget forøget An- vendelse af Maskinkraft. Skulde vi i en nær Fremtid blive hjemspgte af en Peugekrise, vil ganske vist en betydelig Deel af vore Arbeidere komme til at staae ledig paa Torvet, men det indtræffer jo ved enhver af disse mere eller mindre forbigaaende Lammelser, uden at det derfor kan siges, at Samfundet har for mange Mennesker i Forhold til sin CapitalformUe og det Arbeide, der ligger for. Hjemsøges vi NU af en Pengekrise, saa er ©runben som altid den, at vi letsindigt have kastet os ind i mildest talt vovelige Spemlationer og hertil have forbrugt en Utilladelig Mængde Penge samt overanstrengt Crediten. Har man et aabent Blik for Landets Behov, maa man komme til det Resultat, at vi for mange Aar have fulbt op af nyttigt Arbeide for en langt ftørre Arbejdskraft end den, vi for Tiden raade over. Af vore c. 5 Millioner Tdr. Land ere endllu kun 363,528 Tdr. drainede. Hvor langt ere vi ikke tilbage med Roedyrkningen? Der er indrpmmet den 13 — 14000 Tdr. Land. Ville vi lade Roemarken aflyse Brakmarken, ville vi faae Brag for en umaadelig Mængde Hænder, og dette Bytte er saa fordeelagtigt, at det kan lynne sig at betale hpit for