Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

428 det. Hvor mange af vore Vandlob trænge ikke til Regulering, saa at de funne anvendes til Overrisling og derved frugt- bargjsre ode Jorder? Vort Fiskeri og vor Ssfart kunde og burde befljeftige langt flere Mennefler, end de gjsre. - Hvorhen vi kaste Blikket, er der faldt op af Arbejde, som ikke burde Udsættes altfor længe, rigtigt nyttigt og indbringende Arbeide, og vi have sandeligt ikke nydig at kaste bekymrede Blikke omkring os for at faae Arbeidsomraadet Udvidet. Vi have Brag for alle vore Arbeidere og flere til og have ogsaa Raad til at betale dem. Navnlig kan vort AgerbrUg med Fordeel anvende langt flere Hænder, end det nu gjsr. Dersom man baade foroven og forneden, baade Herremand og Bonde vilde ødsle lidt minbre paa taabelig Luxus, og dersom navnlig vor Gaardmaudsklasse vilde anvende den Capital, soin nu forødes paa Udstykning og dermed følgende overflødigt Byggeri, paa sin Zord, saa vilde den selv, dens Bsrn og Samftrndet i det Hele vinde derved. Det er saa langt sra, at Industrien vilde tabe ved, at vor Capital fyrst o>g fremmest kom Jorden til Gode, at den tvertimod vnlde vinde derved. Det er igiennem og ved det danste Agerbrug at den danste Industri stal blive rig. Jo mere blomstrende vort AgerbrUg bliver, desto kraftigere vil ogsaa vor Industri udvikle sig. Z omvendt Orden gaaer det ikke. Nutildags tænker ve! Ingen paa at foreflaae Fast- sættelsen af Daglønnen ved Hjælp af Myndighedernes Magtbnd. Vi ffulle her ikke spilde Ord paa at bevise Uhensiglsmcessigheden heraf, saa meget mindre som det neppe kan paastaaes, at vor Markarbeiderklasse i sin Heelhed ikke fatter, hvad der er tilstrækkeligt til dens Underhold. Det er Maaden, hvorpaa den ydes, der er Utilfredsstillende, fordi en Daglpn, der tildeels Udredes igjennem Fattig- væsenet og af privat Godgørenhed, altid er demoraliserende og derfor altid vil vise sig utilstrækkelig. Som Heelhed faaer som sagt Klassen, hvad der er nødvendigt til dens