Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

434 for, at der for hvert Sogn kunde være en særskilt Syge- kasse eller Underafdeling af en saadan med sin egen stedlige Bestyrelse. Her skille vi imidlertid ikke fordybe os i deres Organisation; men der er dog et Forhold, som fortjener nærmere Omtale. Paa Landet er der ikke vlmdet stort ved at være Medlem af en Sygekasse, naar Medlemmerne ikke have sikker Udsigt til at kunne faae Befordring til deres Læge. Medens Sognet er forpligtet til at yde Befordring, naar Lægen skal hentes til et af dets syge Fattiglemmer, paahviler der det jo ikke nogen saadan Forpligtelse overfor Sygekasserne. Medens enkelte Sogne have viist sig meget villige til at levere Befordring, saa oste det forlangtes af Sygekasserne, have andre paa det Bestemteste afslaaet det. Men fra bet Dieblik af, at Indtrædelsen i Sygekassen bliver en tvungen Sag, bor de Wgtpligüge have samme Forpligtelse overfor Sygekassernes fom overfor FattigvcesenetS Patienter, hvad Befordring angaaer; dog bnrde det maalkee være ligesaa meget i Sygekassens som i de Wgtpligtiges Interesse, at der for Befordringen ydedes em vis lav Be- taling, hvoraf den Syge eller hans Familie selv skulde ud- rede en ringe Deel. Alderdomsforsørgelsen kræver ganske vist langt ftørre Offre end Sygekasserne; men, som alt bemærket, udrede vi allerede nu de Midler, som hertil udkræves, kun paa en langt kostbarere og tillige i andre Henseender uheldigere Maade, nemlig igjennem Fattigvcesenet. Skal imidlertid Alderdomsforsørgelsen ikke blive Uoverkonnnelig ad Selv- hjælpens Bei, saa bør Arbejderen begynde med sine Zndflnd i den tidligste Alder, fra det Dieblik af, at han som Tjenestedreng forlader sine Forceldres Hrms. At oprette en Alderdomssorsprgelseskasse for halv- eller heelgamle Arbeidere, vil vel neppe falde nogen fornuftig Mand ind, da det vil kræve Midler, som ikke ere til at opdrive. Der vil altsaa hengaae en Række Aar, før vi kunne vente at faae denne