Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed
Forfatter: Fr. Krebs
År: 1876
Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 514
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
r
435
Sag ordnet, hvoraf dog ikke folger, at de halvgamle Ar-
bejdere ikke stalde bidrage til de eventuelle Kasser, naar de
oprettes. Saaledes som vi have tænkt os disse Forsprgelses-
kasser oprettede, nemlig som en Slags Forsikkring, ved
hvilken Enhver faaer i Forhold til fit Indskud, taber den,
der indtræder i en hyiere Alder, i Virkeligheden ikke Noget, og
om end Vedkommende ikke derved kan bl', e uafhængig af
Fattigvcesenet, saa kan han dog samle sig en lille Skilling,
som kan bidrage til at formindske hans Afhængighed. Nogle
ville maaflee indvende, at skulde Arbeidslpnnen forsges
saaledes, at enhver Arbeider, selv om hans Familiebyrde blev
nok saa svær, af sin Arbejdsløn kunde udrede sine IndskUd
til Syge- og Alderdomsforssrgelseskassm, saa vilde Arbeids-
giveren blive ødelagt; denne Indvending er ikke ganske
uberettiget. Arbeidet ftal kunne ernære Arbejderen og hans
Familie under almindelige, ikke under Ualmindelige Forhold.
Boxer en Arbejderfamilie op over Gjennemsnitsstprrelsen, saa
have vi allerede det Ualmindelige, og derpaa maa raades
Bod ved ualmindelige Midler. Her, mene vi, er et Tilfælde,
i hvilket det Offentlige' kan og bør træde til; thi Arbejderen
kan ikke som de ovenover haul stillede Klasser hjælpe sig
ved at stige et Trin ned i Samfundet, hvad forpvrigt
altid falder tungt; Arbejderen befinder sig allerede ved
Foden as ©amfimbet. Man kan ikke finde det Ubilligt, at
det Offentlige, naar Antallet af Arbejdernes Uforsørgede
Bprn naaer en vis Hvide, i Forhold hertil Udreder en
ftørre eller mindre Deel as de Indskud, han har at erlægge
til disse Forsprgelseskasser.— Heller ikke maa ment troe, at
der gives noget Middel, som kan hjælpe SamfUndet Ud
over al den forskyldte og uforskyldte Fattigdoms Elendigheder.
Godgørenheden og Hjcelpsomheden vil og flal til alle Tider
og Under alle Forhold have fnldt op at gjøre, og heller
ikke bliver et offentligt Fattigvcesen vel nogensinde heelt
overflødigt; men heraf følger ingenlunde, at man ikke skulde
28*