Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

74 Afgifter af Salgene; de lode sig imidlertid ikke nøie hermed, men tiltoge sig en fuldstændig Zlmsdiktion over Fiskehallen og gik saa vidt, at de vilkaarligt fastsatte Prisen paa den Fisk, der skulde sælges. De dreve dette Uvæsen saa vidt, at det lykkedes dem at skræmme mange Fiskehandlere bort fra Hallen, hvoraf igjen fulgte, at Fiflen i Paris blev meget dyrere. Der klagedes ideligt herover, det hjalp ikke, og der hengik mere end et Aarhnndrede, inden dette Uvæsen blev undertrykt. Man fik nok kongelige Ordonantser, nnen de respekteredes ikke. Naar Sligt knilde siee i Paris, kam man nok vide, at bet gik endnu værre til i Provimdserne. Ulykken var, at Kongen titt solgte Retten, og narør han vilde ubøoe Retfærdighed, ikke altid var istand til at hævde sin Myndighed. Der er allerede talt om Mplletvangen, som vedtolev at holde sig, selv om vedkommende By, Flække eller Connmune sorovrigt havde tilkjæmpet sig en vis Uafhængighed. Det er ogsaa omtalt, hvor længe det varede, inden Bagemærringen i Paris blev frigjort. Oprindeligt havde Paris Sun en eneste Uhyre stor Bagerovn, som man kaldte Helvedeswvnen. Derefter fik den to, og saa fandt de omboende Herrer: deres Fordeel ved ctt opføre nye Ovne for deres Underrgivne. Endeligt langt om længe (1305) fik hver Borger Ret til at opføre Ovn i sit Huus. Oprindeligt opbevaredes det Maal og den Vcegt.t, der fluide følges, hos vedkommende Jorddrot eller Lehnssherre. Fra fyrst af var Hensigten hermed at forebygge Bedorageri ved Kjsb og Salg; men det varede ikke længe, indem Her- rerne heraf skabte sig en betydelig Indtægt, idet Enhvnr blev forvligtet til at benytte Herrens Maaleredsiaber og betale derfor, naar han ikke paa en eller anden Maade sr ikjsbte sig herfor. Der var ogsaa andre Plagerier forbundne hermed. Lehnsherren funbe saaledes lade foretage idelige Undersøgelser hos Handlende, Kroholdere og lignendte Per-