Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed
Forfatter: Fr. Krebs
År: 1876
Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 514
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
Afgifter af Salgene; de lode sig imidlertid ikke nøie hermed,
men tiltoge sig en fuldstændig Zlmsdiktion over Fiskehallen
og gik saa vidt, at de vilkaarligt fastsatte Prisen paa den
Fisk, der skulde sælges. De dreve dette Uvæsen saa vidt,
at det lykkedes dem at skræmme mange Fiskehandlere bort
fra Hallen, hvoraf igjen fulgte, at Fiflen i Paris blev meget
dyrere. Der klagedes ideligt herover, det hjalp ikke, og der
hengik mere end et Aarhnndrede, inden dette Uvæsen blev
undertrykt. Man fik nok kongelige Ordonantser, nnen de
respekteredes ikke. Naar Sligt knilde siee i Paris, kam man
nok vide, at bet gik endnu værre til i Provimdserne.
Ulykken var, at Kongen titt solgte Retten, og narør han
vilde ubøoe Retfærdighed, ikke altid var istand til at hævde
sin Myndighed.
Der er allerede talt om Mplletvangen, som vedtolev at
holde sig, selv om vedkommende By, Flække eller Connmune
sorovrigt havde tilkjæmpet sig en vis Uafhængighed. Det
er ogsaa omtalt, hvor længe det varede, inden Bagemærringen
i Paris blev frigjort. Oprindeligt havde Paris Sun en
eneste Uhyre stor Bagerovn, som man kaldte Helvedeswvnen.
Derefter fik den to, og saa fandt de omboende Herrer: deres
Fordeel ved ctt opføre nye Ovne for deres Underrgivne.
Endeligt langt om længe (1305) fik hver Borger Ret til at
opføre Ovn i sit Huus.
Oprindeligt opbevaredes det Maal og den Vcegt.t, der
fluide følges, hos vedkommende Jorddrot eller Lehnssherre.
Fra fyrst af var Hensigten hermed at forebygge Bedorageri
ved Kjsb og Salg; men det varede ikke længe, indem Her-
rerne heraf skabte sig en betydelig Indtægt, idet Enhvnr blev
forvligtet til at benytte Herrens Maaleredsiaber og betale
derfor, naar han ikke paa en eller anden Maade sr ikjsbte
sig herfor. Der var ogsaa andre Plagerier forbundne
hermed. Lehnsherren funbe saaledes lade foretage idelige
Undersøgelser hos Handlende, Kroholdere og lignendte Per-