Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed
Forfatter: Fr. Krebs
År: 1876
Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 514
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
De eneste Borgere, der vare fritagne for disse Skatter,
Bdelser og Indskrænkninger, vare de Haandvcerkere og Hand-
lende, som af Gavn eller Titel vare Lehnsherrens Arbeidere
eller Leverandsrer. I Paris havde ovenikjsbet de hyle
Hofembedsmcend hver sin Skare af saadanne Nærings-
drivende, som ganske ftode under deres Jurisdiktion og
Beskyttelse. Ogsaa Biflopen af Paris havde sin egen Klæde-
fabrikant, Skomager, Tømmermand o. s. v. Ganske for intet
nyde de vel ikke denne Beskyttelse.
Endnn i det 10de og Ilte Aarhundrede stod Handelen
og Industrien paa et yderst lavt Standpunkt. Imellem
Promndserne indbyrdes var der vel noget Smnqvem, navn-
lig ad Floderne, som vare de væsentligste og sikkreste Sam-
fcerdselsveie. Zscer laa alt stille i det nordlige Frankrig.
Enhver flottede sig selv og fik sine faa, yderst simple For-
nødenheder as Mark og Skov. Paa ethvert mere eller
mindre Utilgængeligt Sted saa man en tung, klodset Steen-
luasse, et Taarn (Donjon), der kun var beregnet paa at sikkre
Beboerne imod Overfald, men forøvrigt skummelt, mørkt og
Uden Beqvemmeligheder og Bohave. Saadan var Herrernes
Boliger, og i Ly af dem fandtes nogle usle Hytter, der be-
boedes af Borgens Undergivne og Andre, som trængte til
Beskyttelse. Byerne vare fattige og folketomme. En Minne-
sanger eller en Pilgrim var ben eneste sjældne og derfor
dobbelt kjærkomne Gjcest paa Borgen. Den førstnævnte
opmuntrede Værten med sine Sange, den sidstnævnte med
sine Nyheder fra fjerne Lande. Ikkun Byerne ved Middel-
havet og overhovedet Syden gjorde, som tidligere bemærket,
en Undtagelse herfra. Syden kom aldrig saa fuldstændigt
som Norden Under Feudalismens Tryk, og den nedblev at