Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

77 bevare nogen Forbindelse med Italien, der paa den Tid havde blomstrende Byer. Det var fyrst i de sidste Aar af det Ilte Aarhrmdrede, at der begyndte en religiøs Bevægelse, som varede i over Aarhundreder og bragte det hele Gulturliu et vældigt Skridt fremad Veien. Korstogene vare dens Hovedyttring. Store Skarer, Adelige og Uadelige, Pilgrimme og Soldater samlede sig under Korsets Banner og droge til det hellige Land. Tog efter Tog, Skare efter Skare drog afsted nden at agte paa Veiens Længde og Besværlighed. Det var denne Kamp for den hellige Grav, der bragte Vestens og Nordens Folk i Bersrelse med Italien, Constantiuopel og Asien. Overall traf de i disse Lande en høiere Civilisation og et ved Han- del, Industri og Kunst rigere SamsUndsliv end de nogensinde havde drvmt om i deres Hjem. De fik Smag for disse mange Beqvemmeligheder og Behageligheder, som de hidtil ikke en Gang havde kjendt af Navn, og hvad mere er. Kors- togene satte selve Aanderne i Bevægelse og Røre, saa at de bleve mere modtagelige for Livets høiere og ædlere Nydelser. Ved deres Hjemkomst søgte de efter bedste Evne at efterligne, hvad de saaledes havde funbet Behag i og vundet fjært. Det er ander og umiddelbart efter Korstogene at de vestlige Folk udvikle sig, og det er paa samme Tid, at Middelalderen Udfolder sin brogede Herlighed og fremtræder meest Udpræget og charakteristisk. Den religipse Begejstring kom, hvad Industrien an- gaaer, fyrst og fremmeft Architekturen tilgode, navnlig da KirkearchitektUven. Under de to fyrste Kongefamilier havde Frankrig ikke havt noget, der fortjente Navn af Architektur, og hvad Kirkerne angaaer, naaede man ikke videre end til at opføre tunge og plumpe Basilikaer, klodsede Efterligninger af romersk Kunst. Det var fyrst i det Ilte Aarhnndrede, at man begyndte at frigjsre sig noget fra de gamle Former. Hvælvingerne hæve sig, Buerne Udvide sig, Spilerne springe