Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

78 frem af Maren og give Plads for Sidegange. Z Slut- ningen af det 12te Aarhnndrede viser Spidsbuen sig og lidt efter lidt Udvikler den gothiske Spidsbuestil! sig i" sin hele Herlighed, efter at den i Førstningen har været blandet med den romerske Rundbne. — Naar man seer, hvad der opnaaedes i denne Retning paa hnn Tid, kan man sige sig selv, at flige VidUndere ikke lode sig udfore med almindelige Midler, og det var heller ikke Tilfældet. Det var den re- ligiøse Zver og Inderlighed, som fremmanede dem. Medens Korstogene kaldte Tusinder efter Tusinder til det hellige Land, droge andre Skarer paa Korstog i Landets Indre for at opføre Kirker. Chartres blev den fyrste By, som havde de Troendes brændende Zver at takke for sin Cathedral. Fyrst gav Byens Befolkning sig i Lag med Arbeidet; men da Rygtet om dette hellige Foretagende Udbredte sig, salte hele Landsbyer fra alle Kanter i Normandiet sig i Bevægelse, og, efter at have modtaget deres Sognepræsts Velsignelse, droge de afsted for at fhitte sig til Arbejderne i Chartres og paa den Maade erhverve sig Syndsforladelse. Exemplet blev fulgt fyrst af Rollen og derefter af hele Provindsen, og frivillige Arbeidere strvmmede sammen, hvor der var en Kirke at bygge. Riddere og Borgherrer aflagde deres rige Dragt for. Side om Side med Livegne, at spænde sig for den samme Vo^n. Tusinder forenede sig om at trække væl- dige Steenblokke, og opildnede af Præsternes Nærværelse og af Formaalets Hellighed overvandt de alle Hindringer. En samtidig Mlink omtaler med rprende Naivitet denne Be- vægelse saaledes: „Det Vidunderlige, siger han, erdenTails- hed, hvormed tusinde Mennesker, Mænd og Qvinder, drage frem, naar de trække den tunge Vogn og det svære Læs efter sig. Man hyrer ikke et Ord, ikke en Mumlen, og man skulde ikke troe, at der var Nogen tilstede, naar man ikke for sine Ljne saae denne talrige Mængde. Denne Lcmshed brydes ikke, naar man standser paa Veien, Undtagen af en